Det blev aldrig helt den kamp, vi havde håbet på. Det var skam ikke fordi troen og energien manglede, men måske nærmere kløgt og coolness. Kampen fik den værst tænkelige start , da vi hele to gange inden for de første 3 minutter må pille bolden ud af eget mål. Det påvirkede os dog ikke synderligt og i vanlig Hafnia-fight blev der kæmpet videre. Arbejdet lønnede sig og vi fik reduceret til 1-2 ved Amanda, der sætter en lækker kasse efter flot forarbejde af Sara. Desværre blev momentum ikke udnyttet og vi går til pause bagud med et mål. Gejsten og troen var intakt ved starten på 2. periode, men det var som om, vi lige var et skridt og en finte bagud. Hvidovre var tilsyneladende både heldigere og (dygtigere), og fik langsomt overtaget i hvert fald på pointtavlen. Anden periode ender 1-4.

I 3. periode satsede vi med højt pres, for som trænerteamet  sagde i pausen ”vi scorer ikke mål, som vi spiller nu, så vi er nødt til at satse og forsøge at erobre bolden højt på banen.” Det var dog meget svingende hvad vi fik ud af presset, men de gange hvor vi erobrer bolden lykkedes det faktisk at komme til afslutninger. Trods satsningerne må vi ved slutfløjtet konstatere, at vi ikke kunne gentage overraskelsen, og at der skal mere til end tro og energi, hvis man vil skabe sejre. Resultatet siger ikke nødvendigvis noget om spil og chancer i denne kamp. Vi må dog erkende, at vi i dag ikke formåede at spille det spil, der gør at vi kan bide skeer med toppen – endnu. Men bare vent, for vi har bestemt ikke tænkt os at gå under betegnelsen ”suværene bundprop” (jf. Ugens resultater på Sport 45)!
Nu venter en velfortjent kamppause, hvor der kan blive tid til at få pudset detaljerne af, få snakket tingene igennem, og så er vi klar til kamp den 24.10 ude mod FFK.

Resultat 1-6 (1-2, 0-2, 0-2).

Ref. Malene