D1: Desværre ingen overraskelse i Vanløse

Michael Møller -

Søndag morgen stod 12 spillere plus målmand klar i Vanløse. Det var sæsonens fjerde opgør og med tanke om at de forrige kampe, egentlig har været mere tætte end resultatet antyder, var der optimisme og tro på at skabe en overraskelse, ved at tage point fra hjemmeholdet.

Vi startede kampen nervøst, bolden hoppede på stavene. Vanløse var tændte og skyd på alt. Heldigvis var Mille klar i målet og fik styr på diverse hoppebolde.
Efter diverse startvanskeligheder fik vi bedre fat i kampen og Stine fik bragt os foran 0-1 med assist fra Malene. Føringen blev holdt i cirka fem minutter før Vanløse bragte orden i sagerne, ved en opfølgning på en løs bold i slottet.
Blot 3 minutter efter kom Vanløse for let til afslutning i vores slot og en baghåndspasning får lov at slippe igennem.

I periodepausen bliver der talt om mere kommunikation i forsvaret, pasninger der skal forbi Vanløses angribere, flere skud på mål fra kanterne, samt opfølgning på de mange returbolde.

2.periode var kommet godt i gang. Birgitte blev sendt ud i boksen. Desværre var Vanløse effektive og udnyttede overtalssituationen, igen med scoring i slottet.
Derefter kom Hafnia til flere gode chancer, og især på kontra havde vi flere gode muligheder. Desværre var vores skud ikke skarpe nok, samtidig med at Vanløses målmand sad de helt rigtige steder.
Vanløse bragte sig yderligere foran – igen med afslutning fra slottet. Vanløse førte dermed 4-1 inden 3.periode.

Vi startede 3.periode længere fremme på banen og fik flere gode muligheder. Der var bedre styr på forsvaret og backerne kom godt med frem og fik sendt flere gode skud af sted. Desværre var det igen en Vanløsespiller, der lavede et løb igennem slottet og nærmest identisk med det forrige mål, sætter bolden samme sted i målet, fra samme position – midt i slottet.
Kampen ender 5-1.

Inden næste kamp, SKAL vi have bedre styr på slottet, turde bruge mere krop både i forsvar og i angrebet…og vi SKAL blive bedre til at score mål:-)

Værd at fremhæve:
Mette-Marie, Malene og Stine kommer godt af sted på kontra og fik sendt flere skud af sted end i tidligere kampe!
Michelle, Sara og Birgitte fik i løbet af kampen løftet deres spil, taget større ansvar og kom til flere og flere kvalitetsafslutninger.
Bjørg og Marie: Kæmpede fremad og kom til flere gode afslutninger og samtidig var meget disciplineret til at hjælpe i forsvaret.
Mille: En tændt keeper med flere gode aktioner, herunder utallige redninger af Sandie Bagges slagskud og ikke mindst lange udkast der flere gange skabte gode kontramuligheder i den anden ende.

1. periode
9.50 – 0-1 (Scoring ved Stine og assist ved Malene)
15:06 – 1-1
18:59 – 2-1

2. periode
8:27 – Udvisning 2 min Birgitte for obstruktion
9:34 – 3-1
17:49 – 4-1

3. periode
1:50 – Udvisning 2 min Vanløse Gentagne forseelser
12:26 – Udvisning 2 min Stine for Ukorrekt slag
17:23 – Time out Hafnia
19:40 – 5-1

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning