… det er bittert at tabe en kamp, man godt kunne have vundet, og sådan starter kampreferatet fra onsdagens udebanekamp mod Vanløse.
Formentligt var det individuelle cocktails af onsdagssløvsind, kamptræthed fra weekendens kamp, informationoverload fra tirsdagens træning og andet godt der denne aften gav en forholdsvis rodet indsats på det glatte gulv i Vanløse.
Formentligt var det individuelle cocktails af onsdagssløvsind, kamptræthed fra weekendens kamp, informationoverload fra tirsdagens træning og andet godt der denne aften gav en forholdsvis rodet indsats på det glatte gulv i Vanløse.
Bjørg, Ida og Sina der trofast var mødt op for at støtte holdet var vidner til en hektisk kamp med masser af fejl og misforståelser, men heldigvis også både spænding og masser af mål (i Hafniamålstok i hvert fald) og glimtvis rigtigt gode takter.
I første periode prikkede Sara hul ved at følge op på et skud udefra af Amanda og Hafnia kom på 0-1, men desværre fik Vanløse ret hurtigt udlignet, ikke på noget flot mål, men en regulær “Trille”.
Kort tid efter lykkedes det dog for Hafnia at komme foran igen med en “Kolind Classic”, et stærkt gennembrud og en flot placering i chokoladen efterfulgt af jubel fra resten af holdet.
Desværre fulgte Vanløse op med endnu en af de grimme udligninger kort tid efter, og det stod 2-2 ved pausen.
I 90 % af de kampe undertegnede har spillet med Hafnia har 2. periode været akilleshælen og sådan blev det også i denne kamp. I anden periode er det som om fokus og fart faldt, så Vanløse fik sat 2 mål i træk, og pludselig var det anderledes op af bakke.
Den mentale udfordring der opstår når en kamp ændrer sig fra, at man har været et skridt foran til at man pludselig er et skridt bagud kræver ekstra sammenhold, ekstra ansvar og ekstra viljestyrke og stilheden hos Hafnia var til tider rungende i denne periode.
Med 2 sekunder tilbage af 2. periode lykkedes det dog Amanda (der ellers i pausen havde udtalt: “Jag känner mig lost”) at snige bolden i mål efter et frislag i hjørnet på en aflevering fra Malene, vi gik til pause med fornyet optimisme!
I 3. periode startede vi ud med at have moment efter den gode afslutning på 2. periode, og Sara fik udlignet til 4-4, troen på sejr var genskabt. Desværre måtte Mette BS (der denne aften vikarierede for Mille) kort tid efter endnu en gang hente bolden ud af målet og selvom Hafnia skruede op for tempo og viljestyrke de sidste minutter af kampen, lykkedes det ikke at få udlignet. Selvom vi overordnet set må være godt tilfredse med at have startet sæsonen med 2 så tætte kampe, kan vi konstatere at nærved og næsten, giver ingen saddel på hesten….eller point for den sags skyld.
Ref.: H.