For nogle uger siden blev Hafnias D1 på Sport45 beskrevet som ligaens “suveræne bundprop”. Men hvis man er en bundprop er man vel næppe suveræn…eller kan man også være en “behagelig idiot” eller en “retfærdig morder”?! Sådanne tanker kan man gøre sig, når man cykler hjem fra holdets 3. sejr i træk, en kamp der nu placerer D1 mere suverænt end som suveræn bundprop i Liga Øst, nemlig som nummer 4 efter 7 spillede kampe.
Med Stine H. på bænken som træner og Liv N. som spiller på banen, kan man næppe ønske sig mere som spiller i Hafnia til sådan en lørdagskamp, og selvom holdet virkede som en flok meget stille damer før kampen gik i gang, var alle klar ved første fløjt. Herlev startede de første par skift i et rasende højt tempo, og efter torsdagens kamp mod FFK, hvor der i en stor del af kampen var tid til at spille bolden godt rundt, var der i dagens kamp et højere gear fra starten.
I torsdagens kamp mod FFK fulgte Mette op på et skud fra Sofia til 1-0. Samme to spillere sled og slæbte sammen med en altid løbende Mette-Marie i angrebet i dagens kamp, og det lykkedes Mette at slide sig til en havelåge assisteret af Sofia. Hvor vi i torsdagens kamp kom foran 2-0 inden FFK for alvor pressede på, kom Herlev foran 1-0 i dagens kamp. Og ligeså godt det føltes i torsdags at kunne konstarere at Hafnia kan “holde fast”, ligeså rart var det at mærke i dag at vi også kan”komme igen”.
I torsdags var det Amanda der satte mål nummer to i power play med assist fra Malene, og også i dag satte Amanda Hafnias 2. mål, denne gang med assist fra Liv.
I torsdagens kamp satte FFK os for alvor under pres i kampens slutning med masser af vilje og fysik og et reducerende mål, men i dag kom det ventede ekstra gear hos Herlev ikke.
Med fine justeringer og gode tips i pauserne fra dagens træner og med et stigende lørdags humør på bænken og banen kom vi tilmed på 3-1 i anden periode, hvor Sara satte et fint mål med assist fra Malene. Herlev fik dog flere afslutninger mod kampens slutning, og Soffan på kassen måtte til tider gøre sine arm og ben så lange, at man fik dejavu til den legendariske “Lillebror” i Von Triers gyselige serie “Riget”. Det lykkedes for Liv at lave sit “comebackmål” til sidst i kampen, på en returbold fra Bjørg, og kampen endte 4-1.
Med 3 sejre i træk kan man vel sige at vi har “moment”, og på den baggrund er det ærgerligt, at vi har fri i næste weekend.
Og hvis nogen synes, at den fysiske form er helt på toppen nu hvor vi er det hold, der har spillet flest af vores kampe i denne sæson, kan man jo altid lave selvtræning af stemmebåndet, for der har vi fortsat et uudnyttet kommunikationspotentiale.
Og hvis træneren med dagens comeback har overvejelser om at blive spillende træner, så kan hun jo bare begynde at melde sin weekendtræning ind til holdlederen. Så er der styr på den del også!

Opdateret pointliste og Billeder fra kampen

Ref.: Henriette