Ligadamerne sikrede sig lørdag eftermiddag tre point i kampen mod Vanløse og er dermed sikret en fjerdeplads i ligaen, som giver ret til deltagelse i slutspillet. Sejren blev hævet i land uden at holdet rigtigt fik spillet sig ud. Det blev en kamp med Hafniadominans på boldbesidelse og med et halvgulv broderet med Hafniapasninger, med særligt i første periode en del store chancer, uden at der dog fulgte scoringer med. Det lykkedes dog midt i perioden at få sat det ene af de to mål ind, efter lidt virak foran Vanløses mål. Det blev Mette-Marie, der scorede det forløsende mål med assist af Liv. I anden periode formåede Vanløse at presse og stresse Hafnia lidt mere, og der blev knap så meget plads til broderiet. Der blev dog pyntet lidt på målscoren med at skud udefra af Liv og assist af fødselaren Bjørg. Tredje periode forblev målløs og kampens resultat blev 2-0.
Nu venter et par ugers kamppause inden vi lørdag den 8. marts tager i mod Frederikshavn Blackhawks, som suværent har vundet ligaen i vest, med 15 sejre og et nederlag.
Kampdata: 2-0 (1-0, 1-0, 0-0)