Søndag formiddag troppede Hafnias damer op i Rødovrehallen og var klar til at tage kampen op mod de frygtede rivaler fra vestegnen.
Det var sæsonens tredje kamp og indtil nu var det lykkedes Hafnia at trænge igennem til sejr. Det skulle desværre heller ikke ske for os i dag!
1. og 2. periode var plaget af nervøsitet og ærgerlige fejl fra Hafnias side. Det krævede 50 minutters spil og 20 minutters pause før de blå damer markerede sig på måltavlen. Det blev Mette-Marie, der ikke kun én gang men hele to gange snød forsvar og keeper. Den ene gang i power play og anden gang på en friløber.
På trods af at Hafnia kom op i gear i 3. periode og tilmed formåede at sætte to flotte mål ind, så havde Rødovre nået at score 1…2…3…4…5…6…7…8…9 mål i løbet af kampens mange minutter.
Kampresultat: Rødovre – Hafnia FC 9-2 (3-0, 4-0, 2-2)
Det var en lang og intens kamp. Vi ser alle frem til at tage kampen op igen mod Rødovre, men indtil da kan vi glæde os til kamp mod Hvidovre på onsdag og igen på søndag.
Ref: Mille