Vi lagde klubdagen ud med en dame-liga kamp, mod det nystartede Copenhagen FC hold. Vi var et Hafnia hold, som var klar fra starten, men allerede 6:41, første periode, scorer Copenhagen. Det kommer vi dog efter, og udligner i tiden 17:51, med en scoring af Rikke, assisteret af Amanda.
Anden periode er præget af 3 uheldige udvisninger til os fra Hafnia. I tiden 4:02 får Mette-Marie 2 minutter for liggende spil. Blot 3 minutter efter endt straf, trækker Stine en 2 minutters for spil med hovedet. Den sidste udvisning kommer i tiden 16:33 til Sofia for ukorrekt skub. Vi holder nullet i hele anden periode, og går til pause uden at lade udvisningerne slå os ud.
Tredje periode skulle vise sig at være en nervepirrende periode, som kommer uheldigt fra start, da en fejl fra vores side gør, at Copenhagen allerede i tiden 1:08 får overtaget, 1-2.
I tiden 12:59, tager Hafnia timeout, hvor træner Stine Hansen vælger at toppe kæden. Dette giver pote, da vi i tiden 19:14 endnu en gang udligner, til 2-2, med en scoring af Liv, assisteret af Stine. 14 sekunder efter udligningen, scorer vi endnu et mål, også af Liv, uassisteret.
Kampen ender 3-2 til os, fulgt på vej af stor jubel fra holdet og ikke mindst et skønt publikum. Vi sikrer os dermed sæsonens første 3 point.
Vi spiller allerede mod Copenhagen igen på fredag d. 26, denne gang i gl. Valbyhal på deres hjemmebane. Det bliver helt sikkert en hård kamp, mod et Copenhagen hold der, ligesom os, også gerne vil have 3 point med hjem, men de skal helt sikkert få modstand.
Referent: Michelle