Sådan en søndag eftermiddag i januar ku’ man jo have valgt at bruge på sofaen, men vi var 7 stærke
kvindfolk, der valgte at tage turen til Ringsted for at kæmpe mod et ungt og talrigt hold fra Benløse. Joyce med assistance til Niels på sidelinjen og Ida Ottesen på mål.
Kampen startede ud i et lavt tempo, hvor vi forsøgte at spare på kræfterne. Alligevel fik vi kæmpet os til
bolden i de fleste situationer og sad på bolden samt målchancerne i store dele af både 1. og 2. periode. Det lykkedes dog ikke at sætte nogle mål i kassen før i 3. periode. 1 min og 18 sekunder inde spiller Maria Johannesen en lækker pasning til Kia Krøjgaard, der sniger bolden omkring forsvaret, forbi målmanden og ind i modsatte side af målet. Allerede 19 sekunder senere er Kia Krøjgaard igen på spil, hun passerer forsvaret fra midten og sætter målmanden. Og SÅ er der gang i kampen!
Benløse kommer tilbage for fuld styrke, får en udvisning for hårdt spil efter 5 min og igen efter 7 min for høj stav. Vi når lige at være i overtal med 2, men får desværre ikke udnyttet situationen. Efter ca. 13 min. får Benløse på uheldigvis skudt en bold i nettet, på trods af Idas flotte målmandsspil. Dette giver fornyet styrke hos begge hold. Vi kæmper alt hvad vi kan for at holde målet rent den sidste halvdel af 3. periode og har da også selv flere skud på målrammen, men heldet er desværre ikke med os.
Kampen ender 2-1 og sådan blev søndagen lige meget bedre!