Kalenderen skrev lørdag den 22. november. Byen emmede af Amagers traditionstro juleoptog og folk var så små begyndt at samles som får, og uvidende var de. For tiden var inde et helt andet sted, nemlig lige bag dem. Hafnias dame 3 skulle kæmpe et nyt slag mod Stevns. De krigeriske dame havde fået deres ordrer af Niller – sejr sejr og atter sejr!

Dommeren førte langsomt fløjten op til munden, luften var tung af koncentration, fløjtet skar igennem, kampen var i gang.! Damerne startede med et kæmpe pres, og Stevns så ikke hvordan den anden banehalvdel så ud. Stevns var frustreret og måtte ty til slag på vores stave og kroppe. Dommeren måtte vise sin magt og give 2min (6:23 og igen 15:39), men Sina mente ikke at den straf var hård nok, så staven susede bestemt igennem luften – slaget fik bolden til at skrige op i netmaskerne, Stevns var lammet 17:40. 1-0.

I anden periode var Stevns ikke kommet sig over første periode, og det fik Kias næse til at lugte frygtens sved. BANG (opspillet og målet fortjener et skrevet replay). Ann viste tænder med en snerrede mundvig, stevnsspilleren så sin overkvinde, og Ann skød hårdt og koldt ind på målmanden, hvis øjne så sit liv passere. Bolden ville det anderledes, men Ann fangede den og tæmme den ligeså koldt som den var skudt. Afleveringen blev spillet bagud imellem benene med en præcision af højeste karakter til Kia, hvis næse var rettet ind mod målet. Stødet sker 1:07. 2-0.
Kampen havde ikke set sit sidste mål endnu, for damerne kunne smage sødme af mål. 2:45 tog holdets kaptajn, miss Kia, sagen i egen hånd, og hvilken hånd det var. Joyce pressede, med stor kræft og med to spillere hængende på ryggen, kom brølet fra Joyce – SKYYYYD!! Brølet fik Stevns til at stoppe op et kort sekund, og det var nok til Kia. Top-krydset mærkede den svidende smerten af nederlag. 3-0. Niller nikkede med tilfredshed i en stil, a la Godfather.

3. periode gik damerne ind på bane men glemte det altafgørende overblik på bænken. Det fik Stevns til at vise, at de ikke ville finde sig i, at være kørt helt til Ama’r uden at se vores banehalvdel… Niller var ikke tilfreds længere og måtte som lederen minde om, at nullet skulle holdes eller vankede der Coopertest på torsdag! Damerne skælvede for først gang i kampen, og gik derfor ind med ny motivation og temperament. Dommeren mærkede østrogenet stige, og som mand måtte han stå lamslået, da Joyce, med al sin pondus vredt mindede ham om, at det pip han lukkede ud, ikke var på sin plads! Med dræbende øjne borende ind i hans rystende krop hævede han armen til 2min. 8:52 fik damerne øvet undertal.

Men heller ikke her fik Stevns et ben til jorden. Som et lyn fra en klar himmel så Stevns lyset og sank knækket i knæ og mærkede gulvets kølige nederlag. Hallens tilskuer så måbende til, da Hafnias damer sejrrigt hævede armene højt i overlegen stil – sejr nr. 3 er indkvarteret på kontoen.

Næste stop Café 5-øren, to be continued…