Dame 1: Floorballkamp set med en håndboldspillers øjne

Michael Møller -

De morgenfriske Hafniatøser mødes mindst en time før kamp og foretager en effektiv opvarmning i mindst 30 min. – sikken en kondition de må være i! Der er også kampråb i begge ender, inden det rigtig går i gang.

Efter få minutter på banen løber alle spillerne ud! Var konditionen alligevel ikke så god? Dette gentager sig igennem kampen, og jeres rapporter bliver klar over, at det er den måde, man skifter ud på!

I de første 15 minutter foregår kampen på Vallensbæks bane, så det er godt, Hafnias målmand er godt polstret, for det er køligt i hallen; men pludselig er der også en del aktivitet på Hafnias banehalvdel. Måske konditionen alligevel ikke er til presspil i en hel periode.. Efter 20 minutters spil slutter 1. periode 0-0.

I anden periode starter Hafnia flyvende med flere gode skud på og ved siden af dette ret så lille mål. Stadig 0-0. Ville det være en ide med et lidt større mål?

Efter 13 minutter får Hafnia udvist en spiller (der stod for tæt på et frislag red.). Vallensbæk presser, men Hafnia rider stormen af og lægger igen et godt pres – stadig uden mål. Den stakkels målmand måtte kæmpe på knæene for at blive i målhøjde – måske endnu en god grund til et større mål! Perioden slutter igen 0-0

7 minutter inde i 3. periode får Hafnia igen en udvisning (for ukorrekt skub red.), men klarer igen Vallensbæks pres til UG. Efter 12 minutter lykkes det efter et hårdt pres for Hafnia (ved Malene) at score til 1-0. Vallensbæk udligner 3 minutter senere, men kun 15 sekunder senere scorer Hafnia heldigvis til 2-1 (ved Mette). Det kan altså lade sig gøre at få pucken ind i det lille mål! Vallensbæk presser for at få endnu et mål og tager også deres målmand ud, men Hafnia holdt heldigvis stand.

Tillykke med sejren Hafnia

Ref.: Mor Kirsten

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning