Dame 1: Fra målmandens vinkel

Michael Møller -

Lørdag d. 8/12 drog Hafnia truppen til Vallensbæk for at tage kampen op med de løbestærke lokale piger. Da Mille og slagteren var forhindret, var det undertegnede som vikarierede i målet, hvilket gav et godt overblik over spillet.
Vi fik umiddelbart god plads til at spille bolden rundt i starten af første periode. Vallensbæk havde (som sædvanligt) kun et par udskiftere og spillede meget defensivt og lidt afventende. Spillet foregik primært på modstanderens banehalvdel, vi fik ret effektiv spillet bolden i hjørnet, og der var mange skud på mål. Jeg tænkte, at der nok snart skulle blive mål, og det blev der også, men desværre var det i vores ende! Vallensbæk er som altid hurtig på kontra. En bold ryger tværs gennem forsvaret og sættes effektivt ind i det modsatte hjørnet. Super ærgerlig start på kampen.
Holdet tænkte dog at vi havde hele spillet, så det skulle nok gå og fightede videre. På trods af endnu flere skud på mål lykkedes det dog et solidt Vallensbæk forsvar at holde deres mål rent.
Efter en peeptalk i pausen er vi klar til at give den gas igen. Vi forsatte presset, men en del af skuddene røg forbi målet eller blev effektivt pareret af Vallensbæks målmand, så chancerne blev ikke for alvor gjort farlige. Der mangler også lidt flow i spillet og en del af pasningerne var for upræcise, hvilket gav Vallensbæk et par chancer, når bolden endte lige i deres blad. Vi havde stadig størstedelen af spillet, men Vallensbæk kom mere aktivt ind i kampen. Anden periode endte mål løs.
I tredje periode pressede vi mere højt og gjorde vores ypperste for at få den s…. bold ind i målet! Skiftene blev kortere og intensiteten højere. Det er dog Vallensbæk, som har mest held med deres chancer. En høj bold bliver skud ind mod mål. Jeg griber efter den, men den ryger gennem mine hænder og ligger under mig. I forvirringen – hvor jeg ikke kan se bolden er det desværre en Vallensbæk spiller, der er hurtigst på bolden, og får den prikket i mål. Super ærgerligt og målmanden er hamrende irriteret over misseren. 

Vi sidder stadig på spillet og kæmper indædt videre – det kan da bare ikke passe, at bolden ikke vil ind!! Skud følger skud, men forsvaret står stærkt i den anden ende 15 min igen, 10 min, 5 min, men ingen mål! Kampen ender 2-0 til Vallensbæk. Super ærgerligt! Jeg synes, vi spillede fint rundt, men der skal desværre mål til for at vinde en kamp. Vores tidligere held mod Vallensbæk var vist sluppet op. Læringen fra kampen må være, at et hold ikke behøver at have mange chancer, når bare der scores på dem! Vallensbæk forstod at spille taktisk og brugte deres kræfter effektivt. Der har vi stadig noget at lære…
Heldigvis var der julefrokost om aftenen, men derfra refereres ikke 😉

Ref.: Mette

 

 

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning