Dame 1: Spændende og jævnbyrdigt opgør mod Herlev

Michael Møller -

Kamp mod Herlev tirsdag d. 6. november
Tirsdag aften er vi klar til kamp mod Herlev. Sidste gang var det en meget tæt kamp, som vi heldigvis vandt, så der var ingen tvivl om at målet er endnu en sejr. Vi kommer godt fra start og har nogle okay chancer, desværre uden mål. Herlev kæmper igen rigtig godt, men i vores mål tager Slagter sig af deres forsøg. 1. periode ender 0-0.
I 2.periode går der ikke lang tid, før vi endelig får scoret. Efter en hurtig aflevering fra Mette Marie får Sara et hurtigt løb mod Herlevs mål og sætter fra en spids vinkel et flot skud ind bag deres keeper. Sara var nok selv den, der blev mest overrasket over, at den gik ind! Selvom Herlev 10 minutter senere får en 2 minutters udvisning for obstruktion, får vi ikke udnyttet vores overtal og perioden ender 1-0 til os.
Vi kommer desværre ret skidt fra start i 3. periode. Herlev får udlignet allerede efter godt tre minutter, så det var noget op ad bakke fra begyndelsen af perioden. Vi kæmper godt, men bliver mere presset af Herlev, og det kan også både ses og mærkes i benene. Specielt i slutningen af perioden får vi virkelig Herlevs pres at føle, men vores forsvar holder stand og Slagteren hiver også nogle klasseredninger ud af ærmet. På trods af en godt tre minutter længere periode pga. koks med teknikken i dommerbordet blev der ikke scoret yderligere, hvilket betød, at kampen gik i forlænget spilletid. Kampen bølgede stadig meget frem og tilbage med chancer i begge ender, men ind ville bolden ikke.
Det hele ender ud i straffeslag, så for de fremmødte var der spænding til sidste slag. En blanding af nerver og gode redninger gør, at der efter de fem første skytter kun var Malene og en enkelt Herkev spiler, der fik scoret et mål. Derfor skal der yderligere straffeslag til. Her må vi igennem to slag yderligere, før Anna scorer det forløsende sidste mål og vi efter slagterens sidste redning endelig kan hive det ekstra point hjem til kontoen!
Tak til holdet for god fight og opbakning fra bænken.

Ref.: Mette

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning