Dame 2: God kamp på trods af undertal

Michael Møller -

Fredag aften er ikke et godt tidspunkt at skulle stille hold i Benløse, da de fleste jo skal se X-factor (og håndbold). Desværre har Benløse andre prioriteter og mødte talstærkt op. Så det var vores ene kæde mod 3 kæder fra benløse. Vi går til kampen velvidende om at det nok ikke er denne gang vi vinder.
Bortset fra det spiller vi en fin 1. periode hvor der bliver dækket godt op og vi forsøger at score et mål et par gange. Der bliver sparret lidt på energien og med Benløses publikum er det lidt svært at finde kampgejsten. Joannas stav bliver trådt på og hun får en udvisning for ukorrekt skub. Det er i overtal at Benløse scorer 14.55. Det første mål triller ind og bliver knap nok opdaget af dommerne. Det står 1-0 til Benløse. Et ganske ufortjent mål ligesom det næste, der smutter ind. Da perioden slutter, står det 2-0 til Benløse, men vi var opsatte på at holde målet rent i næste periode.
2. periode bliver fløjtet i gang og Hafnias damer kæmper for æren. Vi spiller defensivt og tager kun nogle få lange løb på mål med mange flotte afslutninger. Dog uden held. Derimod rammer modstanderen lige igennem vores blå mur af flotte damer og bolden ryger i kassen på en frislag. De scorer 6.24 og kort tid efter i tiden 10.33 scorer de endnu engang. Vi kommer i overtal da Benløse får en udvisning for spil med hånden, der bliver spillet godt rundt, men vi scorer heller ikke denne periode. 2. periode bliver fløjtet af og vi er nu bagud 4-0.
3. periode starter efter en, i stundens nød, alt for kort pause. Det lykkes os at holde begge mål rene i de første 10 minutter af kampen, men så ved 13.23 og 13.34 får Benløse sat bolden i nettet igen igen. Trods det er humøret stadig højt og vi har nogle gode skud på Benløses mål. Desværre er der stadig intet der går ind i den ende. Hafnia tager en time out, primært for at få pusten igen.
På trods af kampens endelige udfald, et nederlag på 6-0, kæmpede vi en brav kamp, og med én udskifter blev der løbet en hel del mere, end hvad vi er vandt til. Lad os håber at der går lang tid før vi igen skal spille i så voldsomt et undertal.
Vi vender tilbage søndag hvor vi tæsker FFK2 i Sundbyøster.
 
De kolde facts:
1. periode
 13:37 – Udvisning til Joanna for ukorrekt skub
 14:55 – 1-0
 18:11 – 2-0
 
2. periode
 6:24 – 3-0
 10:33 – 4-0
 13:40 – Udvisning Benløse for spil med hånden
 
3. periode
 13:23 – 5-0
 13:34 – 6-0
 16:48 – Time out Hafnia
 
Referent Ida Ottesen

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 15. august i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 23/24:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

16.30-18.00: U11 & Øvrig Ungdom
18.00-20.00: Fælles Seniortræning