En sen eftermiddag/aften i Greve stod opgøret mellem dame 2’erne fra Hafnia og Greve’s damehold. Der var lagt i gryden til masser af action og det skulle vise sig, at det desværre også blev en lidt for målrig kamp.
I første periode lagde damerne fra Hafnia ellers rigtig godt ud, og dominerede overordnet set med en enkel, rigtig flot scoring fra frislag i tiden 14.22. Sophie som førte staven, havde også mange andre gode skud udefra, og wingerne lavede nogle flotte løb gennem modstandernes forsvar, dog uden andre scoringer.
I anden periode udlignede Greve allerede indenfor et minut, men ellers lykkedes det den nyslåede keeper Joanna at holde målet frit indtil tiden 15.39, hvor bolden desværre fandt vej til målnettet i Hafnia’s ende af banen. Tre minutter senere havde Hafnia dog plads til et smil på læben, da en af Greve’s bakker meget uheldigt satte bolden i eget mål ved en tilbagelægning. Greve’s kampgejst blev trods dette hurtigt rejst igen et minut senere ved endnu en scoring. Herved var stillingen 3-2 før pausen, men Hafnia havde endnu ikke tabt modet og havde faktisk spillet godt samlet set.
I tredje periode faldt forsvaret desværre lidt fra hinanden og perioden blev i store dele domineret af Greve, som fik sat tre mål ind i tiderne 3.44, 3.53 og 11.13. Efterfølgende tog Hafnia lidt til genmæle og lagde et højt pres med masser af gode angreb og chancer, men desværre uden held. I tiden 17.54 tog Greve en timeout, men resten af perioden forblev målløs, trods højt pres fra begge hold. Hafnia håber nu på revanche på lørdag, hvor de to hold mødes i endnu et opgør. Nedenfor følger en oversigt over scoringerne.
1. periode
14:22 – 0-1 (Scoring Sophie (frislag))
2. periode
0:48 – 1-1 (Greve)
15:39 – 2-1(Greve)
18:39 – 2-2 (selvmål af Greve)
19:36 – 3-2 (Greve)
3. periode
3:44 – 4-2 (Greve)
3.53 – 5-2 (Greve)
11:13 – 6-2 (Greve)
17:54 – timeout Greve
Referent: Joanna Dolriis