Dame 2: Hafnia FC 2 imod Jægerspris FC

Michael Møller -

Turen gik til Jægerspris denne herlige lørdag eftermiddag. Vi havde alle fået at vide at mødetidspunkt var kl. 14.00 præcist!

Trods god stemning og rette intentioner formåede alle ikke at møde op til dette tidspunkt. MEN som altid kunne vind, vejr og andre klicheer ikke holde Hafnia tilbage. Vi gik til kamp med kun én dommer og med humøret højt… og kun tre minutter inde i første periode formår Kristina at lave det første mål. Der var lidt forvirring omkring målet, men dommeren dømte til vores fordel. I Slutningen af perioden sætte Jægerspris en uheldig ”hoppebold” i nettet og perioden ender 1-1.

Hafnia holder fanen højt i pausen og er klar til kamp igen i periode 2. Kampen fortsætter i godt tempo. Birgitte og Joanna prikker begge et par flotte bolde ind forbi Jægerspris’ keeper. En 2-minutters udvisning skulle vise sig at komme os til gode. Charlotte smider det sidste mål til vores side og perioden ender 4-1.

Det kan være at koncentrationen ikke var på sit højeste, da kampen blev fløjtet igang efter den sidste pause. Jægerspris smider i hvert fald et flot mål forbi undertegnet. Et par minutter efter laver Ea en fejl (oplagt målchance) og der bliver dømt straffe. Et par gode råd fra den tidligere Hafnia målmand, Betina samt en nervøs straffetager gør, at hun sætter bolden i benene på Hafnia’s keeper og der udbryder stor begejstring fra Hafnia fra bænken J Sådan! Straffe reddet!

Begejstringen fortsætter da dommeren fløjtede kampen videre og Charlotte smækker vores sidste mål ind tre minutter inde i perioden. Resten af perioden kæmpes der fra begge sider. Jægerspris giver god modstand. Perioden ender 5-2.

God kamp, højt tempo og godt sammenspil trods et par nye spillere. Alle spillere gjorde en stor indsats og kæmpede til det sidste! Hafnia kvinder har dog altid haft et ry for at kæmpe og aldrig give op… Kampens overlegen resultat taler til vores fordel, men uden fight-fight-fight havde det måske set anderledes ud.

Hafnia gjorde det igen!

/Mille

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning