Dame 2: Ingen point til Hafnia på trods af stærk kampånd

Michael Møller -

Der var ikke en skygge af tømmermænd at se på Hafnias Dame2-spillere, da de mødte Benløses damespillere lørdag d. 29. september efter fredagens opstartsfest. Det var derimod fokus og fight, der prægede Hafnia-spillerne, for det var tydeligt at der skulle kæmpes fra start til slut, hvis der skulle hentes point hjem.

I løbet af kampens første periode gik begge hold stærk til bidet. Hafnias defensive taktik holdt boldene ude af nettet, og damerne havde også gode chancer på mål. I det 17. minut fik Benløse en udvisning for farligt spil, men det lykkedes ikke Hafnia at få udnyttet overtalssituationen, og første periode forblev målløs.
Anden periode gik stærkt fra start og i 9. minut gik kampens første mål ind – desværre til Benløses fordel. Det var Benløses stærkt spillende damer, der prægede spillet, hvilket gav mål i 17. og 18. minut.
I tredje periode meldte trætheden sig hos Hafnias spillere, der var langt færre end Benløses. Det resulterede desværre i tre velplacerede bolde i Hafnias mål i hhv. 4., 7. og 8. minut, hvorefter Malene syntes, det var tid til en timeout. Efter opsangen fandt Hafnia igen fokus og gav Benløse modstand på banen. Det sidste mål gik ind i det 10. minut – nok en gang til Benløse! Trods træthed og et åbenlyst nederlag kæmpede Hafnia til sidste sekund og holdt de sidste ti minutter målfri. Da tredje periode blev blæst af, var Hafnias damer drænede for energi – men selvom Benløse fik målene, var det Hafnia, der havde kampånden!
Referent: Maria T.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning