Dame 2: Velfortjent og længe ønsket sejr til Hafnia!

Michael Møller -

Søndag mødte Hafnia’s D2 damer FFK på hjemmebane i Sundbyøsterhallen, hvor Hafnia efter syv nederlag i streg klart var “underdog” i dagen match. Hafnia kunne dog stille med hele 9 markspillere denne gang, mens FFK havde et lidt mindre mandskab på ca. 7 markspillere. Vi havde i dagens anledning to guest stars med på banen, Christina og Stinne, som begge præsterede en fremragende indsats for holdet. Ligeledes havde vi lånt Charlotte fra D1 og Mille til at stå på mål. Hermed var rammerne sat for en tæt og spændende kamp.

 
I første periode startede begge hold godt ud, og kampen kørte i et hurtigt tempo. Begge hold havde gode opspil og masser af kampgejst. Perioden endte meget ligeværdigt med et 0-0 på tavlen, selvom begge hold havde flere gode chancer.
 
I anden periode fik FFK en dårlig start, efter at deres keeper tog bolden i hænderne udenfor målfeltet. Dette medførte en udvisning i to minutter, og Hafnia forsøgte af al magt at få sat en scoring på måltavlen i powerplay. FFK holdt dog godt stand, og blev snart fuldtallige igen. Men pludselig i tiden 9.04 fik Stinne sat bold i mål med assist fra Christina og det var en kæmpe forløsning for Hafnia, der ikke har været så heldige de sidste mange kampe. Resten af perioden dominerede Hafnia mere og mere, og forsvaret hang rigtig godt sammen på trods af lidt “bak-begynderfejl” fra Joanna og Kristina, der normalt spiller i angreb.
 
I tredje periode blev presset på FFK øget, og Hafnia kunne dominere endnu mere på banen. FFK holdt dog rigtig godt stand mod de “blå og hvide bølger”, og træner Malene tog derfor en timeout i tiden 16.12 for at få fokuseret energien og angrebene lidt bedre – men samtidig mane til forsigtighed, så føringen kunne holdes til kampens slutning. Kort efter tager FFK også en timeout. Muligvis også for at få pulsen lidt ned igen. Det hjalp dog ikke så meget, da Sigrid i tiden 16.44 scorer sit debutmål for Hafnia på et flot opspil/assist fra Charlotte. Herefter forsvarede Hafnia egen banehalvdel med næb og kløer og kampen endte (sensationelt) 2-0 til Hafnia! Hurra!
 
Damerne glæder sig til at tage denne succes med sig til næste kamp, og forhåbentlig venter der flere sejre forude!
 
1. periode
No action!

2. periode
2:33 – Udvisning til FFK2 for spil med hånden (keeperen var ude af feltet)
9:04 – Scoring ved Stinne med assist af Christina

3. periode
16:12 – Time out Hafnia
16:24 – Time out FFK2
16:44 – Scoring ved Sigrid med assist af Charlotte

 
Referent: Joanna Dolriis

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning