Dame Elite: Hafnia-Rødovre – igen igen

Michael Møller -

Første periode startede godt. Rødovre havde et par mislykkede målchancer, men der skulle først være gået omkring halvdelen af perioden før så begyndte målene at komme fra deres side af. Da stillingen var 0-2 fløjtede dommeren og der blev dømt straffe, da Katrine dækkede op inde i målet. En uerfaren målmand, undertegnet, og en Rødovre-spiller var simpelthen ikke en god kombination. Perioden sluttede 0-4

I anden periode havde Rødovre desværre overtaget og selvom vi havde mange gode skudchancer kunne vi stadig ikke komme på måltavlen. Rødovre havde helt klart set vores taktik og tog i hvert angreb en forsvarsspiller med op og selvom vores vinger og center kæmpede en brag kamp kunne vi ikke andet end prøve at forsvare målet på bedste vis. Perioden endte 0-8.

I tredje periode kæmpede vi med næb og kløer. Vi lurede deres taktik og formåede at beskytte målet det meste af perioden. Rødovre fik kun lukket to mål ind og slutresultatet blev 0-10. Resultatet er bedre end de forrige gange. Så hvis man ser det i lyset af den sammenligning kunne man egentlig godt lidt filosofisk sige at vi vandt. Men så igen…

Kampens spiller blev efter flere vurderinger givet til ”Holdet”. Fællesskabet og kommunikationen imellem os både på og udenfor banen er blevet langt bedre. Det er tydeligt at mærke at vi begynder at kende hinanden bedre end hvad vi gjorde de første par kampe.
Jeg holder en pause fra dags dato og et halvt års tid frem, så jeg vil ønske holdet held og lykke!!! Jeg glæder mig til at se jer igen engang til sommer.

// Mille

Kære Mille
Der skal her fra Hafnialejren lyde et stort tak for din indsats som målkvinde, du vil blive savnet. Vi glæder os til at høre nyt fra det store udland, så giv endelig lyd…

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning