Dame 1: Hafnias damehold endte med uafgjort mod Copenhagen

Michael Møller -

Lørdag den 25. November i Sundbyøsterhallen spillede Hafnias damer sidste kamp i 1. divisions grundspil. Modstanderen hed Copenhagen, og begge hold stillede med 8 markspillere, så der var lagt op til en hård kamp, hvor der skulle bruges mange kræfter.

I 1. periode havde Hafnia en god ro på banen og et spillemæssigt overtag. Hafnia kom foran ved at SH løb ind over midten og scorede et flot mål. Copenhagen fik dog desværre udlignet tre minutter senere. Hafnia sikrede sig dog en føring ved pausen, da Copenhagens målmand kastede bolden lige ud til Kristina der efterfølgende fik scoret til 2-1.

2. periode bar præg af mere uro og manglende fokus i begge ender, hvilket betød at Copenhagen hurtigt fik udlignet til 2-2. Hafnia blev senere tilkendt straffeslag da Copenhagen forhindrede en målchance på en friløber. Det blev SH der blev valgt til at tage straffeslaget; desværre kunne resten af holdet se Copenhagens målmand parere skuddet. Hafnia kom efterfølgende i overtal, men formåede ikke at udnytte deres powerplay til at komme foran.

I 3. periode forsøgte Hafnia at finde tilbage til den nødvendige ro, men kort inde i perioden blev en uheldig tilbagelægning opsnappet af Copenhagen der udnyttede chancen og scorede til 2-3. Hafnia kæmpede efterfølgende for en udligning, og med ca. 5 minutter igen, blev Hafnia tilkendt frislag kort uden for målmandsfeltet efter gentagne skub inde foran mål. Efter en kort aflevering, kunne SH sikkert skyde bolden ind bag målmanden. I den afsluttende fase forsøgte begge hold at presse på for en føring, men en hård og intensiv kamp endte med et uafgjort resultat.

Hafnias damehold har nu efter 6 kampe i grundspillet sikret sig 7 point, hvilket ikke er nok til at ende i top to, og får dermed ikke muligheden for at spille videre i mellemspillet med blandt andet de tre ligahold. Holdet vil i stedet fokusere på de resterende ni kampe i 1. divison der afvikles i perioden 2. januar til 25. marts.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning