Dame1: En fredag aften i Valby

Michael Møller -

Fredag aften tog dame1 en tur til Valby for at spille kamp. Vi har før vundet stort over Valby, men træneren gjorde det klart, at vi alligevel skulle yde vores bedste og være på tæerne gennem hele kampen. Der var dog plads til at afprøve et mere defensivt betonet boxplay med tre backer og en hurtig wing på toppen.

1. periode startede fint med godt opspil og nogle gode angreb. Der blev sat to kasser inden for de første 5 minutter. Disse bar dog ikke præg af overlegent og prangende spil, men tydede på, at hoppeboldøvelserne til træning er en god investering. Først dribler Julie med en ustyrlig bold gennem valbymængden og får bolden i mål for første gang i kampen. Et minut senere sender Klara en lidt for høj bold op lang banden til Anna, som tæmmer og en sender en fin hoppebold videre til Malene på midten, som på fineste vis rammer bolden i luften og scorer kampens andet mål.
Herefter får Sophie ved et uheld løftet staven for højt i en nærkamp mellem et par spillere fra hvert hold og får en 2 minutters udvisning. Det giver plads til, at førnævnte Klara, Henriette, Rikke og ML kan prøve kræfter med et par minutter i undertal. Der bliver arbejdet hårdt, målet holdes frit, og der er endda plads til en kontra eller to. Herefter byder perioden ikke på så meget spænding før til sidst, hvor Malene eftersigende rammer en anden stavs skaft og får 2 minutter. Boxplaygruppen gør det samme som sidst og perioden slutter 2-0 til Hafnia.

2. periode byder på til blandet landhandel, hvad samspillet angår. Selvom spillet måske ikke er det smukkeste over hele linjen i denne del af kampen, har vi en del gode muligheder. Der er plads til, at backerne kommer med op, og alle er med i både angreb og forsvar. Den rutinerede træner er dog den dominerende kraft på banen og er indblandet i alle tre mål, som bliver scoret i denne periode. Først scorer hun selv med et fint oplæg fra Sofia, dernæst serverer hun hele to gange bolden til Julie, som dermed bliver kampens topscorer. Perioden slutter 5-0 til Hafnia.

I 3. periode starter vi mere kontrolleret end 2. periode, og træneren har i pausen bedt om sikkert spil og mere tempo samt et tomt mål i Janes ende. Alle gør deres bedste, men Valby er desværre heldige at få scoret et enkelt mål. Det vil Marie Louise imidlertid ikke være med til, så hun sørger for, at Hafnia kommer op på sin 5-målsføring igen ganske kort efter. Med seks minutter tilbage af kampen er Sophie ikke tilfreds med sagerne, da der går en anelse stress i truppens spil, så hun beder om timeout og opfordrer til at holde hovedet koldt. Jane holder målet frit resten af kampen, og Cecilias drive fører til en sidste scoring, som lader kampen slutte med resultatet 7-1 til Hafnia.

Træneren er vist næsten tilfreds med kampen, men kræver ekstra fokus og tempo i næste weekend samt stærkt fremmøde til ugens træninger.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning