Med beskeden om at floorball skal være sjovt og at målmanden var jomfrueligt ny, gik Hafnias damer på banen mod Rungsted en kold fredag aften. I de første minutter virkede opgaven bestemt overkommelig, modstanderen virkede ikke overlegen hverken fysisk eller teknisk.
Men som det ofte sker i det øjeblik man ikke tager opgaven 110 % alvorligt og tænder fighterviljen, skulle det vise sig at blive en svær opgave mod et virkeligt stærkt fightende Rungsted hold.
Der var masser af små fine finesser i angrebet og der blev spillet godt rundt, men der manglede skarphed i skudene og de afgørende afleveringer, ligesom det var uvant for Hafnia at starte med at presse højt. Modstanderne fik derfor godt med plads og masser af gode kontrachancer, og de spillede deres chance. Rungsted får kommer i overtal kort inden perioden og en afslutning langt udefra der rammer en stav på vejen snyder en ellers sikker slagter i målet. Ærgeligt.

I pausen var der opsang fra træneren, og af uvisse årsager er det ofte det Hafnias damer har brug for, i 2. periode blev der fightet bedre og mere, og spillerne var oftere først på bolden, tanken om den snarlige weekend var glemt og der blev fokuseret bedre.
Julie får bolden trillet ind, og alle mål tæller som bekendt. Men ikke så længe efter og senere efter noget kludderspil, og selvom det betød fodaftryk på slagterens underarm og protester fra Hafnia, stod det 2-1 til Rungsted efter 2. periode.
Periodepausen blev brugt til lidt omrokeringer.

I 3. periode var der endnu mere vilje og fight hos Hafnia, både Cecilia og Julie fik bolden prikket i mål, og efter en spændende og intens kamp lykkes det nok en gang at trække en smal sejr hjem på trods af at Hafnia fik sin 2. udvisning kun 1½ minut før slutfløjt. Hafnia holder stand og vinder 3. periode 2-0 og selve kampen 3-2.

Kampen var i øvrigt endnu et lysende eksempel på, hvor vigtige dommerne er for, hvordan en floorballkamp udvikler sig. Man kan være enige eller uenige i dommernes kendelser ofte afhængigt af, hvilken vej kendelsen går. Men de fleste floorballspillere er formentlige enige om, at dommere kan fløjte en kamp fuldstændigt i stykker og forhindre nogen form for flow og opbygning i spillet, hvis de ikke også har blik for, hvornår fløjten bør blive i lommen.

/Henry