Det er allerede blevet tid til første og vigtigste prøvelse denne sæson, når Vanløse på fredag kl. 20:30, lægger gulv til 1. runde i vind eller forsvind pokalturneringen. En prøvelse som vi går ind til med stor optimisme, men alligevel med et stykeforhold et godt stykke fra, hvor vi ønskede at være, til så afgørende en kamp.
Truppen i år, er heldigvis allerede begyndt at tegne sig ud fra det ønskede billede. Med en samling af spillere, personligheder og ildsjæle- der virkelig vil dette og på den samme måde, præcis som jeg havde håbet på. Ingen over holdet, alle slider for hinanden. Vi er desværre endnu ikke i en situation, hvor vi på træningerne har nydt godt af, at vi nærmer os 20 mennesker i truppen, men alligevel holder vi et fornuftigt antal fremmødte på hver træning. Det vigtige er dog at alle spillere har taget de vigtige detaljer til sig fra playbooken. Hver uge tegnes billedet en smule lysere, og i helt nær fremtid, krydser jeg diverse legemsdele for at yderligere 2 spillere træder ind i truppen. 2 spillere som har præcis de egenskaber vi ønsker, og som kan tilføre truppen endnu en bid af den rigtige moral og den helt rigtige indstilling. En glædelig nyhed som allerede kan røbes, er at en gammel Hafnia slider vender tilbage til truppen når han er sin skade kvit. Der er tale om en spiller der trækker trøjen over hovedet igen for at styrke tro, hårdt arbejde og kynisme i forsvarsspillet, og endvidere er det en person vi kan byde velkommen tilbage på den anden siden af banden efter en ”afstikker” som træner, hvor han ligeledes har brilleret med sine lederegenskaber. Personen er naturligvis Jakob Westh, og han er mere end varmt velkommen til at frustrere modstandere i sæsonen 2010/2011.
Ser man ud over hele truppen, er der mange nye navne og mange, for nogen, ukendte ansigter, men mixet af ungt, gammelt, rutineret og urutineret kommer altsammen hinanden ved, på den rigtige indstilling. Den forvandling truppen har været igennem på 2 sæsoner og den store udskiftning der har været, viser sig forhåbentligt at være den rigtige forvandlingskugle for holdet og dermed klubben. Det er skønt at gå fra en usikker fremtid om herre elite floorball i Hafnia, til rent faktisk at mønstre en slagkraftig trup, hvor alle indgår med det formål at lade holdet sejre. De sejre er nu engang de mest fantastiske, og man kan vel sige vi på mange måder er tilbage til hvor vi startede, men mange erfaringer rigere!
Vi har været igang over en måned nu, og efter fysisk ”hygge” på fortet og 3 uger i Valby under russiske tilstande, er vi atter tilbage i vores Hafnia Dome. Domen har alle dage været præget af inspiration fra det gamle Sovjet, men har dog den sidste måned ligeledes har været underlagt en behandling ala facelift på en 60 årig dame.. Nøgleordet må have været farven blå, og derfra har der været frie hænder til entreprenøren.. Der er bare nogle ting der ikke skal ”liftes”. Et tyveårigt ansigt passer bare ikke til en 60 årig, og de danske haller (øst for storebælt) er ikke noget vi er berømte for på den gode måde. Når det så er sagt, så passer den blå forvandling meget godt til det vi er igennem i Hafnia p.t. Vi er hverken sverige, finland eller sågar noget andet land, og det er det vi må spille efter. Med den rigtige indstilling, er det også nemmere at manøvrere i de rammer man skal skabe resultaterne. Det må være mantraet for alt i år, og dermed også attituden i alt vi går ind til.
På fredag løber holdet på banen anført af den nyslåede kaptajn Jesper Frank, der med sin seriøse indstilling og fantastiske tilgang til spillet, dommere og kammerater, var det helt naturlige valg. Tilmed må han påtage sig ansvaret som træner, sammen med Stig og Neubert – da såvel Rogne som undertegnet er forhindret.
I en så vigtig kamp er det derfor prominente afbud fra Tore, Bjørneboe, Rogne, Schow plus de spillere som endnu ikke er deres skader kvit, der måske kan skubbe lidt på styrkeforholdet før fredagens kamp. Jeg har dog en jerntro på, at den trup der tager til Vanløse, viser alt det vi står for i år, og med en række debut´er er der endvidere mulighed for at vise sit værd frem allerede fra først optræden og første fløjt.
Det bliver ikke nogen nem opgave, da modstanderen Vanløse, denne sæson har rustet kraftigt op, og er mere end fuldt besat på alle pladser. Respekten er derfor sund inden kampstart, men dog med en god tro på at når de 5 mand på banen spiller efter fælles aftaler og holdet som helhed bærer den rigtige indstilling med sig ind – så kan vi slå alle hold i DK.
Vi glæder os til at skyde sæsonen i gang mod en spændende modstander.
Selv venter jeg spændt på en telefonrapport fredag aften til Tenerife :o)
/Schow