En trist dag for sporten

Her følger Hafnia’s beretning om dette forløb:
I efteråret 2008 deltager Matti, som Hvidovre-spiller, i en landsholdssamling, som ikke bliver betalt. I starten af 2009 skifter Matti tilbage til Hafnia og spiller på breddeholdene resten af sæsonen 08/09. Matti er af den opfattelse, at Hvidovres trænerstab har accepteret at betale for landholdsudgifterne, men dette sker imidlertid ikke, og DaFUs daværende økonomiadministrator – Kenn Romme – kontakter Matti og Hafnia med den besked, at Matti er spærret for Ligafloorball (red.: Hvidovres bestyrelse har ikke indgået en aftale med Matti om betaling af landsholdsafgiften). Den første mail til Hafnia går desværre og meget beklageligt tabt i et formandsskifte, og når aldrig frem til hverken formand, eliteansvarlig eller trænere, og da Matti er i den tro, at Hvidovre vil betale pengene, reageres der ikke.
I juli 2009 bliver Matti – men IKKE Hafnia – gjort opmærksom på, at de 800 kr. fortsat ikke er betalt, men af uforklarlige årsager bliver der ikke handlet, og der sker ikke mere i et halvt år. I januar 2010 begynder Matti at vise interesse for at spille elitefloorball igen. Hos Hafnias trænerteam og ledelse er der ingen alarmklokker, da vi intet kender til restancen.
I starten af februar 2010 overværer Kenn Romme Hafnias sejr i Hvidovre og noterer sig at Matti spiller elite. Den nu afgåede regnskabsadministrator for DaFU påpeger dette forhold over for Steffen Aagaard, der den 15. februar retter henvendelse til Hafnia. Først på dette tidspunkt bliver Hafnia klar over, at der stadigvæk er et restanceforhold mellem Matti og Dafu, hvorefter Hafnia samme dag overfører beløbet til DaFU. Dette er bare ikke nok, da Matti forud har været benyttet i 3 kampe.
Vi er i Hafnia på alle måder kede af og ærgerlige over, at en sag om 800 kr. nu skal få så vidtrækkende konsekvenser på det sportslige område. Hvidovre er pludselig med i kampen om førstepladsen, Vallensbæk har sikret sig tredjepladsen, mens den helt store taber bliver Vanløse, der ved et rent tilfælde ikke havde ”glæde” af, at Hafnia havde Matti på holdkortet i den periode, hvor ingen var bevidst om restancen, og derfor indirekte taber 3 point til Herlev og Hørsholm.
Vi synes – inspireret af principperne for god forvaltningsskik – at Turneringsudvalgets afgørelse ikke er i overensstemmelse med det såkaldte proportionalitetsprincip, der indikerer, at størrelsen af en straf skal modsvare forbrydelsen. Vi havde fra Hafnias side håbet, de formidlende og i et vis omfang forklarende omstændigheder kunne inddrages i strafudmålingen. Turneringsudvalget (TU) gør det helt klart i afgørelsen, at vi som klub ikke har handlet i ond tro: ”TU er godt klar over, at Hafnia FC ikke har handlet i ond tro, da klubben har antaget at det var et forhold mellem Mattis tidligere klub Hvidovre…”.
Trods dette straffes Hafnia maksimalt med 3 tabte kampe, hvilket får store sportslige konsekvenser, som beskrevet ovenfor. At TU har paragrafferne på sin side står klart. Vi er imidlertid kede af den i vores øjne uproportionelle høje straf for en forseelse, vi intet har kendt til, og i det øjeblik vi blev gjort opmærksom på problemet, fik vi det løst med timers varsel.
Samtidig sætter sagen uheldig præcedens, da DaFUs mantra om, at betaling udelukkende er et udestående mellem spiller og union, slet ikke er gældende. Det er ene og alene klubberne, der straffes for deres spilleres personlige udestående, og det må på det stærkeste anbefales, at DaFU for fremtiden udfærdiger et komplet og altid opdateret register på hjemmesiden, som indeholder hvilke spillere, der er spærrede. Når kommunikationen udelukkende går til spilleren, og ikke klubben, må og skal der være en måde hvorpå, man som klub kan holde sig opdateret på eventuelle restancer. Hvis en spiller af en given årsag undlader at berette om et sådan udestående, kan klubberne pt. intet stille op.

 

Vi må også pointere det kritisable i måden, hvorpå sagen overhovedet ser dagens lys. Ved en ren og skær tilfældighed overværer Kenn Romme førnævnte ligakamp mod Hvidovre og kommer i tanke om den gamle restance. Først herefter kigges protokollerne igennem, hvorved det opdages at Matti har spillet flere kampe. Dette indikerer en mildes talt inkonsekvent og uigennemsigtig kontrol-instans i forbindelse med gamle restancer, og hvorvidt spærringer overholdes. En tidligere DaFU ansvarlig kan åbenbart gå rundt med en, for andre ukendt, viden og fremlægge den på et hvilket som helst tidspunkt, hvorefter der kan sanktioneres med tilbagevirkende kraft. Hvordan denne sag var forløbet, hvis Kenn Romme først var kommet i tanke om restancen, efter slutspillet var startet – ja det kan vi kun spekulere i, men mon dog, flere af kvartfinalerne var blevet krævet spillet om med nye modstandere?
Men vi må forholde os til realiteterne. En ukendt regning på 800 kroner har kostet 9 point og rykket godt og grundigt rundt på tabellen for Hafnia og flere andre hold. TU har fået sendt et signal til klubberne om, at man hellere må tjekke sine spillere for restancer.
I vores egen interne evaluering af sæsonen vælger vi at lægge 9 velfortjente point til slutstillingen, men forbereder os på en tur til Brønderslev og en på papiret sværere kvartfinale.
– Hafnia