Et skridt på vejen mod trænerens drøm

Michael Møller -

Det er altid med en særlig forventning når sæsonens første rigtige kamp bliver fløjtet i gang. Det er nu sommerens træningsindsats for alvor bliver testet og det er nu vi som hold skal vise vores værd. Sæsonen første modstander er Valby som vi altid spiller tætte kampe med.

Torsdag aften stod der pokalkamp på programmet, en håndfuld tilskuere var mødt frem, dommere og sekretariat var på plads og de smølfeblå damer var bænket i hjørnet for at få den sidste briefing om taktik og målsætning for kampen. Det lille pokaleventyr fra sidste år, hvor vi nåede til semifinalen og her i en meget lige match blev sendt ud i mørket, dannede rammen for Sophies peptalk. ”Vi kan gøre det igen, hvis vi spiller vores spil og chancer, men det kræver fight og snilde fra første fløjt” var budskabet. Og som sagt så gjort, en koncentreret opvarmning dannede et godt afsæt for kampen og den nåede da også kun at blive lidt over 2 minutter gammel før der blev fløjtet mål første gang. Mette lavede en bred køkkenlåge og sendt bolden ind – næsten fra vinkel 0.
Det var indledningen til en lille målfest med mål af Nara, Julie, Stine, Sophie, Malene og Marie-Louise. Charlotte, Stine og Malene assisterede og Valby puttede selv en enkelt gang bolden over stregen.

Første kamp er veloverstået, angriberne fik høstet point og selvtillid, og de to forsvarskæde Ida/Sandrina og Klara/Nikoline med Slagteren som sidste skanse kan klappe sig selv på skulderen for en solid og sikker defensiv.

Det bliver spændende at se, hvem vi møder i næste kamp som helt sikkert kommer til at foregå på hjemmebane, da vi igen er eneste divisionshold som har klaret sig videre til 3. runde. Så velmødt til et nyt pokalbrag, hvor vi tager endnu et skridt mod trænerens drøm…

Referat: Malene

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning