Søndag den 16. juni 2013 håber bestyrelsen på at kunne sende klubbens voksende U11-pigehold afsted til en forhåbentlig rigtig sjov og motiverende floorballdag.
Greve inviterer til Jamboree i Damagerhallen kl. 13 – 17.
Eventet er beskrevet således:
“Piger i alderen 9-16 år kan tilmelde sig gratis Pige Jamboree i Greve. Jamboree er et koncept, hvor der spilles og hygges, på tværs af klubber og alder – så kom og vær med og giv jeres piger en sjov og hyggelig dag med floorball. DaFU støtter med tilskud og t-shirts til pigerne.”
Læs mere i Jamboree.
Eventet er gratis og inkluderer forplejning, så vær med til at støtte op om dette fantastiske initiativ.
Det er ingen hemmelighed, at vi i bestyrelsen er utrolig stolte af at vores Ungdomshold endelig begynder at vokse i antallet. Derfor vil ét af de store indsatsområder den kommende tid være at værne om de unge i klubben.
Hertil vil vi den 19. juni være repræsenteret til Pigeinfomøde i DaFU, Idrættens Hus kl. 19. Har du lyst til at komme med så tøv ikke!
Den 7. – 8. september er der yderligere et pigestævne i Helsingør. Mere om det når tiden nærmer sig, men sæt gerne kryds i kalenderen.
Vigtige datoer:
16. juni: Jamboree i Greve
19. juni: Pigeinfomøde i DaFU
7.-8. september: Pigestævne i Helsingør