Forskel på top og bund

Triviel overskrift, men alligevel sigende for ligaherrernes sidste tre opgør. Efter storsejren over Hvidovre måtte liga-truppen desværre igen-igen-…-igen se sig ramt af massive afbud. Schow, Stig, Nørhave, Jeppe og Ellebæk har siden ikke været kamp-klar af forskellige årsager, hvilket gjorde forudsætningerne for point mildes talt elendige i de efterfølende kampe.

Første opgave var de storsatsende bysbørn fra Valby, CSFC, som stillede til start med hele stjernerækken af dyrt indkøbte svenskere, nordmænd, tjekker og jyder. Med de fem startere plus keeper Bjørneboe ude var det en lang sej kamp, som aldrig var resultatmæssig spændende, og slutresultatet på 9-1 til gæsterne var nok meget reelt for styrkeforholdet i den kamp. Dog var der særligt i 1. og 3. periode gode takter, især fra vores ungdoms-kæde bestående af Christian Lutken, Mikkel Ravn og Elias Benameur, som i fællesskab blev valgt til Kampens Spiller(e). Hafnias enlige scoring blev sat ind af Frank i powerplay på en sukker-assist af Frans Denward.

Med en stort set identisk trup, dog med Bjørneboe tilbage i buret, var næste liga-opgave på udebane imod rækkens ”vice-bundhold” Helsingør FT. Niveau-forskellen i årets liga (som ellers kaldes tæt) blev i den grad udstillet her, da Hafnia tog en knusende 9-3 sejr. Parbo var i hopla med 5 scoringer (på rundt regnet 500 forsøg), mens Frank, Mads Istre, Mikkel Ravn og Jacob Bensby hver signerede en enkel scoring. Sidstnævnte blev tilmed valgt til kampens spiller, for sin evne til at ryste et halvskidt indhop i anden periode af sig ved at gå ind i 3. periode og sætte en iskold baghånd i nettet – det var vist Jakobs første liga-mål nogensinde.

To dage senere vendte rutsjebanen så igen, da man for sidste gang gæstede Rødovre stadionhal og de dobbelte danske mestre. Rødovre leverede, i mine øjne, for første gang i år (imod Hafnia i hvert fald) en indsats, der var bare i nærheden af tidligere sæsoners niveau – og det blev til en klar 12-3 sejr til hjemmeholdet. Rødovre ligner et hold, der er slutspils-klar, og med et par nøglespillere tilbage fra skader bliver de langt farligere end pokalfinale-øretæven indikerede. Frans, Frank og Parbo stod for målene til Hafnia, som havde lånt herre 3 keeper Michael Møller til denne svære kamp. Han brillerede med mange store redninger og blev valgt som Hafnias bedste på dagen.

Med tre kampe tilbage og fire point op til Helsingør, skal der mere end almindelige overraskelser til, hvis Hafnia skal slutte højere end på sidstepladsen. Dog er der grund til at smule optimisme, idet der vender et par folk tilbage fra ferier og skader, som kan forstærke truppen en del til de sidste kampe. Mest interessante er imidlertid nok, at Hafnia mangler at møde tre hold som kæmper alvorligt om slutspilsplaceringer; CSFC, Benløse og Vallensbæk, og alle tre hold SKAL vinde over Hafnia for at indfri forhåbningerne om en optimal placering. Det vil vi naturligvis gøre alt for at ødelægge.

/JF