På trods af en hær af sorttrøjede spillere kunne Hafnia fortjent indkassere de første 3 point i sæsonen.
Vi startede kampen afventende og blev mere og mere sikre på, at vi skulle presse FFK i bund, og det viste sig at belønne sig. 3-0 efter første periode samt 6-0 efter 2.periode. I tredje periode løber Hafnia tør for energi. Returløb og præcision i skuddene bliver forringet, og der kommer kun et enkelt mål i kassen. På trods af dette holdt slagteren og forsvaret skansen, og FFK blev sendt hjem med et æg i bagagen. Sammenspillet i angrebet og disciplinen i forsvaret skal fortsat udvikles, og ligeledes må vi konstatere, at vores form ikke er optimal. Heldigvis er sæsonen kun lige begyndt, og vi har masser af tid til at udvikle disse punkter. Det er dog helt fantastisk, at bredden i klubben gør, at vores trup i år indeholder så mange spillere, der kan gøre sig gældende på 1.holdet, og der derved vil være hård kamp om pladserne. En sidste vigtig detalje er, at et af fokusområderne for kampen var, at vi skulle sende tonsvis af skud mod FFK-målet samt følge op på returbolde – hvilket i særdeleshed blev belønnet(5 mål blev scoret på returbolde).
Skudstatistik
1.periode:
Hafnia: 16
FFK2:4
2. Periode:
Hafnia: 17
FFK2:8
3.Periode
Hafnia: 18
FFK2: 7