H1: Drenge mod mænd, da Hafnia nedkæmpede topholdet Vanløse i mageløst comeback

Da Vanløse i de døende sekunder af 2. periode scorede til 3-7, var kampen afgjort. Det troede Vanløse i hvert fald, men så kender man ikke Hafnia, slet ikke endda…

Hafnia har alle dage været bedst med ryggen mod muren. Derfor burde trænerteamet Neubert & Kirk måske heller ikke have været helt så bekymret, da uheldene begyndte at hobe sig op søndag. Først måtte holdets anfører og defensive hjørnesten, Peter Jensen, melde sent afbud med sygdom, og siden måtte holdets måske stærkeste back, Christian Mostrup, trække sig tidligt fra opgøret med en fibersprængning. Alt dette bør en bred trup måske kunne håndtere, men netop i opgøret mod 1. divisions suveræne og storsatsende tophold, Vanløse, kunne man godt frygte, at den lille chance, der på forhånd var for en overraskelse, herved blev betydeligt formindsket, men men men…

Hjemmeholdet gik på banen anført af Jeppe Trier i Jensens fravær, og 1. kæden lagde grundstenen til kampen med et uimponeret, energifyldt skift, der siden blev fulgt op af 2. kæden. I det hele taget var kampen helt lige i den indledende periode, hvilket især var positivt for Hafnia-lejren efter at have tabt sæsonens to tidligere indbyrdes opgør med henholdsvis 6-2 og 11-8. Hjemmeholdet kunne dog ikke forhindre topholdet i at komme planmæssigt foran efter omtrent 12 minutters spil. Lidt af en mavepuster til hårdtarbejdende Hafnia. Jesper Schow ville imidlertid ikke stå tilbage for Vanløse, og han indledte sin imponerende kamp med to hurtige svar på tiltale indenfor halvandet minut, og så var de undertippede pludselig foran, hvilken føring på imponerende vis blev holdt perioden ud.

Lad det være sagt med det samme: 2. periode gik ikke helt som planlagt. Hafnia havde i pausen fokus på at fastholde Vanløse-offensiven i det jerngreb, der kun havde lukket ét sølle mål ind mod et hold, der inden opgøret havde lavet hele 149 mål i 15 kampe. Af samme grund var det utroligt skuffende at bevidne, at de blå-hvide straks dummede sig i forbindelse med et kædeskift, der efterlod en Vanløse-wing helt umarkeret foran mål og dermed let 2-2. Rasmus “Bølle-Bob” Enevoldsen lignende på dette tidspunkt en blanding mellem overtændt og frustreret, og han modtog kampens første udvisning. Hafnia-boksen klarede akkurat de 2 minutters undertal, men desværre scorede svenske Andreas Fredén kun 3 sekunder efter, man var blevet fuldtallige. Og da samme svensker gjorde det til 2-4 kort efter, begyndte Hafnia-moralen og den karakteristiske gejst af forsvinde lidt på bænken. Herefter opstod yderligere en perlerække af begivenheder, der gik Hafnia imod. Først troede man, at en kærkommen mulighed for reducering bød sig, da Vanløse fik sin første udvisning. Hafnia scorer for tiden mere end hver anden gang, man er i overtal! I dette powerplay gik alt imidlertid galt. Først blev Jeppe tacklet hårdt ved banden i fremløb, uden dommerne blæste i fløjten. Hafnia bryster sig af at være et hold, der ikke “filmer” eller overdramatiserer, men i nogle kampe bliver man bare ikke belønnet for denne tilgang. Jeppe faldt uden det store piveri, og så lod dommerne Vanløse angribe den modsatte retning, hvor Bølle-Bob satte en tilsvarende – måske lidt hårdere – tackling, hvorpå Vanløse-spilleren viste, at Jürgen Klinsmann ikke har levet forgæves i sin fortolkning af “svanens død”. Bølles udvisning var vel egentlig ok, men det føltes meget hårdt den forudgående tackling af Jeppe taget i betragtning. Bølle, der åbenlyst følte sig bortdømt efter at have modtaget sin anden udvisning, kogte over og gestikulerede sin utilfredshed med kendelsen, og så blev han takseret med yderligere 2+10 minutters udvisning. Hermed efterlod han sine holdkammerater i en frygtelig kattepine, og den slags disciplinære udfald er heldigvis sjældne på det bundrutinerede Hafnia-mandskab! Vanløse takkede for gaven, og Fredén fuldbyrdede sit hattrick i løbet af de 4 minutters powerplay – og 2-5 var en kedelig realitet… Her fornemmede man for alvor, at Hafnia var nødt til at sætte prop i for at undgå en decideret “snitter”. Den mission lykkedes ikke på den korte bane, og det skulle blive 2-6, da Lars Neubert gjorde alt for ikke at blive tacklet udover banden og ind i horden af Hafnia-afkom på sidelinjen. Igen blev Hafnia straffet for ikke at spille på frislaget, og 3 sekunder senere lå bolden i Hafnias net. Frederik Trier skulle dog give sine holdkammerater et kærkomment boost med en kølig reducering, da Vanløse – akkurat som Hafnia tidligere havde gjort – valgte at skifte kæde på et håbløst tidspunkt. Det lille lys, som scoringen tændte, blev imidlertid slukket med yderligere en ærgerlig Vanløse-scoring til 3-7 med kun 9 sekunder tilbage på uret.

Efter den lettere kaotiske 2. periode skulle Hafnia-toget helst tilbage på skinnerne hurtigst muligt. Trods sin uheldige optræden blev Bølle vist tillid af trænerteamet og sat ind sammen med Schow i jagten på yderligere mål og et nogenlunde hæderligt resultat. Ingen kunne således på dette tidspunkt nære en realistisk forhåbning om point. En Hafnia-spiller havde overhørt Vanløse-træneren ytre halvhøjt, at ingen i Hafnias trup var gode nok til Vanløses hold. Og selvom Hafnias grå guld med en gennemsnitsalder på dagen på 37 år givetvis er for gamle til Vanløses talentfulde trup med gennemsnitsalder på 22 år, så skal ingen fortælle denne referent, at de unge drenge i grønt ikke kunne have brugt nogle rutinerede, fuldvoksne mænd i 3. periode! Det vil være en underdrivelse at sige, at Hafnia rejste sig i den afsluttende periode. Hafnia tog staven i den anden hånd og nedkæmpede Vanløse med alle midler i arsenalet – nærkamp for nærkamp og med et ustandseligt pres på boldholderen, når Vanløse forsøgte at strikke deres ellers så sikre opspil sammen, og det blev belønnet! Makkerparret Schow/Bølle slog gnister fra periodens start, og førstnævnte satte 3 scoringer på 2 minutter og 57 sekunder, hvilket måske er det hurtigste ægte hattrick i holdets historie!? Man skal ikke undervurdere Bølles andel heri, idet i hvert fald to af scoringerne var en direkte konsekvens af hans arbejdsraseri i front. Vanløse, der ikke har mødt megen modgang denne sæson, var rystet, og en timeout blev taget af den svenske træner, Marck Lundberg, efter reduceringen til 6-7. Hvad end han på svensk fik videreformidlet til sine unge spillere, havde det ingen som helst effekt – Vanløse var i opløsning. Kun ét minut efter spilstoppet var udligningen en realitet, da Bølle helt uimodståeligt trak bolden op i fjerneste målhjørne fra en halvskarp vinkel. Hermed 7-7 og Bølle var gået fra skurk til helt på rekordtid. I denne for udeholdet så svære stund gjorde deres sympatiske og velspillende kaptajn, Kasper Kennedy, det kun endnu værre, da han lavede en lidt unødvendig udvisning med kampen balancerende på et knivsæg. Vanløse overlevede selve undertallet trods Hafnia-maskinens konstante søgen efter netmaskerne, men denne gang var det Hafnia, der scorerede kort efter en overtalssituation. Thomas Hvims var manden, der cirka halvvejs i perioden gav Hafnia en helt utrolig føring på 8-7, efter man 10 minutter forinden havde været bagud 3-7. Man kan tale om, at Hafnia blev bedre og mere indædte fra mål til mål, mens det modsatte gjaldt i modstanderlejren, hvor træner Lundberg efterhånden lignede en saltstøtte.

Floorball er en forunderlig sport, hvor momentum hurtigt kan vende, og trods den totale Hafnia-optur, svarede Vanløse tilbage, da Hafnia-keeper Michael Møller meget ukarakteristisk gik fejl af en forholdsvis ufarlig bold, hvilket efterlod en nem retur til Vanløses Kennedy. Udligningen var en bitter pille for de heroisk kæmpende Hafnia-spillere, men det ændrede ikke for alvor kampforløbet, hvilket man måske godt kunne have frygtet. Begge hold havde muligheder for at stjæle sejren til sidst, og især Jeppe havde et par nærgående forsøg for Hafnia, men 8-8 forblev stillingen efter ordinær spilletid.

Overtid fulgte, og her var det tydeligt, at Hafnia var villige til at satse mest. Måske ikke så underligt taget i betragtning, at man netop havde nedsablet Vanløse 5-1 i den foregående periode. Vanløse var ikke uden afslutninger, men ingen kan pille ved, at det var fuldt fortjent, da Schow (med sit 6. mål!!!) scorede på Hafnias tredje store chance i overtid efter kun godt 2 minutter – på ny assisteret af Bølle. Et bemærkelsesværdigt resultat var sikret i sudden victory, og Hafnia-spillerne faldt hinanden om halsen, mens Vanløses træner – ikke særlig sportsligt – sneg sig ud af hallen uden at sige tak for kampen. Nederlaget klarede hans unge hold væsentligt bedre…

Hafnia er i ilden allerede fredag aften i Rungsted, der formentlig vanen tro live-streamer kampen, hvis man ellers vil følge Danmarks bedste old boys-hold.

Hafnia FC – Vanløse Floorball 9-8 (2-1, 1-6, 5-1, 1-0) SV
1. 11:41 0-1 Niklas Andersen (Nicklas Møller)
1. 15:31 1-1 Jesper Schow (Thomas Hvims)
1. 17:03 2-1 Jesper Schow (uass.)

2. 01:12 2-2 Nicklas Møller (Rasmus Sode)
2. 02:01 U2 Rasmus Enevoldsen, Hafnia
2. 04:04 2-3 Andreas Fredén (Kasper Kennedy)
2. 05:31 2-4 Andreas Fredén (Simon Lehnert)
2. 07:45 U2 Nicolai Fisker, Vanløse
2. 09:25 U2 Rasmus Enevoldsen, Hafnia
2. 09:25 U2+10 Rasmus Enevoldsen, Hafnia
2. 11:49 2-5 Andreas Fredén (uass.) PP
2. 14:05 2-6 Gustaf Wiklund (Kasper Kennedy)
2. 16:30 3-6 Frederik Trier Møller (Kristian Nørhave)
2. 19:51 3-7 Sophus Ørnskov (Nicklas Møller)

3. 03:45 4-7 Jesper Schow (uass.)
3. 03:53 5-7 Jesper Schow (Rasmus Enevoldsen)
3. 05:42 6-7 Jesper Schow (Rasmus Enevoldsen)
3. 05:42 Timeout, Vanløse
3. 06:53 7-7 Rasmus Enevoldsen (Jesper Schow)
3. 07:22 U2 Kasper Kennedy, Vanløse
3. 09:26 8-7 Thomas Hvims (Michael Werdelin)
3. 11:36 8-8 Kasper Kennedy (uass.)

4. 02:13 9-8 Jesper Schow (Rasmus Enevoldsen)
4. 02:13 Tumultariske jubelscener, Hafnia

MOM:
Jesper Schow

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2017/18

Stilling, 1. div. øst