Undertippede Hafnia nedkæmpede lørdag de ubesejrede storfavoritter med vilje, rutine og taktik som de primære værktøjer mod en spillemæssigt overlegen – men på dagen helt chanceløs – modstander

Helsingør gik ind til sidste spillerunde med 20 sejre i lige så mange kampe og en målscore på +112, ligesom det ubestridte tophold senest slog Hafnia hele 11-1! Under opvarmningen stod det endvidere klart, at mens Helsingør kunne stille i stærkeste opstilling, var Hafnia uden 3 af sine største profiler fra Rungsted-opgøret sidste weekend, nemlig anfører Jensen, Nørhave og Hvims. Hafnia var derfor nødt til at ryste posen, hvilket bl.a. medførte, at den vikarierende anfører, Philippe, indtog en meget uvant centerposition.

Rent taktisk var Hafnia opsatte på at forstyrre Helsingørs indøvede opspil og undgå at tilbringe en hel kamp i egen forsvarszone. Hafnia gik derfor fra første fløjt frem på topholdet og lagde et moderat pres – noget som Helsingør helt tydeligt ikke var vant til. Den lidt respektløse og fuldstændig frygtløse tilgang til kampen mod den formodede overmagt gav pote. Der var ingen rytme hos Helsingør, og deres elegante – men også meget rutineprægede spilkoncept – virkede mest af alt som en spændetrøje i mangel af en oplagt plan b.

Det var derfor helt i overensstemmelse med spillets gang, at først Jeppe og siden Bølle-Bob kunne score og bringe amagerkanerne foran 2-0. Helsingør kunne naturligvis ikke holdes helt fra fadet, men Hafnia var generelt farligere, og det lykkedes gang på gang at spille bolden henover og forbi udeholdets bagkæde til de (kun) 3 hårdtarbejdende wings, der imponerede i mand mod mand-duellerne og skabte chance på chance. Stærkt medvirkende til, at Hafnias slagplan så ud til at være en succes, var naturligvis også en inspireret defensiv foran evigtunge 52-årige Lars Meyer.

Periodepausen gav Helsingør mulighed for at justere, men som allerede anført, virkede Helsingør som et hold, der ikke besad en alternativ plan. De har sandsynligvis heller ikke haft brug for en sådan under deres suveræne fremmarch denne sæson. 2. periode ændrede således ikke på kampbilledet, tværtimod. Hafnia bragte sig nemlig yderligere foran med både 3-0 (Bølle-Bob) og 4-0 (Jeppe), inden Helsingør endelig kom på tavlen omtrent midtvejs i perioden og dermed kampen. Jesper Franks mål var tydeligvis en forløsning for nordsjællænderne, men glæden var kort. På det efterfølgende Hafnia-angreb kørte Jeppe bagom kassen og sendte en flad, hård pasning ind i slottet, hvor Philippe fik et heldigt træf på bolden med sin langlemmede krop, hvorved bold gik i netmaskerne fra kort hold i en blød bue – 5-1! Målet medførte prompte en Helsingør-timeout, men lige lidt hjalp det, og Jeppe fuldbyrdede kort efter sit hattrick med scoringen til 6-1.

Den store udfordring for Hafnia forud for 3. periode var kræfterne – især hos de 3 wings, der havde arbejdet utrætteligt de første 40 minutter, uden den normale mulighed for hvile. Og det havde været kendetegnende for de overståede perioder, at Helsingør kunne sætte sig tungt på de sidste 5-7 minutter i begge, når Hafnia mistede pusten og ikke kunne presse udeholdet med den nødvendige intensitet. Selvom måltavlen viste 6-1, tog Hafnia altså intet for givet. Floorball er en sport, hvor det kan gå hurtigt, og Hafnia har tidligere denne sæson været på vej til imponerende resultater, f.eks. mod Benløses elitemandskab i pokalen, blot for at miste pusten i 3. periode.

Indledningsvis i 3. periode så det dog ikke ud til, at Hafnia ville gå kolde denne dag. Næsten halvdelen af sidste periode var gået, inden Helsingør reducerede til 6-2. Umiddelbart ingen alarm, men så scorede udeholdet også på sit næste angreb, og nu føltes benene pludselig en smule tungere. Hafnia tog en timeout – også for at få lidt luft. Endvidere blev Møller sat på kassen, trods Meyers storspil hidtil. Da kampen blev sat i gang igen, begik Helsingør hurtigt en udvisning, hvilket udgjorde en kærkommen mulighed for Hafnia til at køre 2 minutter af uret eller måske endda lukke kampen med en overtalsscoring. Overtallet startede med et frislag, hvor Frede sendte bolden 1 cm forbi målhjørnet. På den efterfølgende kontra scorede Helsingør i undertal, hvilket i sandhed var en mavepuster for Hafniatoget. Målet blev da også fejret på behørig vis af topholdet, der tydeligvis vejrede morgenluft, mens man kunne frygte gummiben i den anden lejr. Herefter fulgte en forståeligt nervøs periode for Hafnia, hvor Møller i flere situationer viste klassen på kassen. Hafnia mønstrede de fornødne kræfter og afværgede gang på gang et mere og mere desperat Helsingør-mandskab. Hafnia fik chancen for at lukke kampen endeligt med 3 minutter tilbage på uret, da Bølle-Bob skulle eksekvere et tilkendt straffeslag. Kirk modstod fristelsen for at sætte sig selv til at skyde, men måske det var en fejl, for topscoreren misbrugte i hvert fald med et halvsvagt skud. Herefter fulgte to minutter i overtal, og denne gang formåede Hafnia modsat tidligere at køre bolden rundt i egne rækker, og der var kun ét minut tilbage af kampen, da Helsingør blev fuldtallige. På det tidspunkt var gassen dog gået af Helsingør-ballonen, og Bølle-Bob kunne i stedet score sit tredje mål i de døende sekunder.

Og hermed vandt David over Goliat til stor jubel for hjemmeholdets spillere, der fik den perfekte sæsonafslutning, mens et slukøret Helsingør-mandskab holdt krisemøde efter kampen (det lignede det i hvert fald). Især Thomas Hviid må være svært tilfreds med at besejre sin storebror og resten af de gamle holdkammerater. Helsingør må dog kunne finde en smule trøst i det faktum, at de er det eneste hold, der denne sæson har vundet i Hafnia Dome (Sundbyhallen), da de i oktober vandt 5-4. Hafnia har godt nok også tabt til Lyngby hjemme, men det var i Sundbyøsterhallen, hvis gummigulv aldrig har været de hvidblusedes kop te.

Hafnia slutter på 3. pladsen i 1. division – akkurat ligesom sidste sæson. Det har været en lidt blandet sæson med mange højdepunkter, men også med nederlag, der let kunne og burde være undgået. Af samme grund er det ekstra herligt at slutte af med sæsonens nok bedste holdpræstation!

Som det fremgår af statistikken (link nedenfor), bliver Bølle-Bob topscorer denne sæson med imponerende 56 point, hvilket er rekord på holdet. Jeppe var dog godt med til det sidste og nåede hele 50 point og havde i øvrigt samme pointsnit pr. kamp som Bølle. Årets bisse bliver Thomas Hviid, mens årets spiller vil blive kåret på et senere tidspunkt.

Hafnia FC – Helsingør FT 7-4 (2-0, 4-1, 1-3)
1. 08:22 1-0 Jeppe V. Trier (Rasmus Enevoldsen)
1. 13:29 2-0 Rasmus Enevoldsen (Jeppe V. Trier)
1. 19:31 U2 Nicklas Birch (GK), Helsingør

2. 07:14 3-0 Rasmus Enevoldsen (uass.)
2. 08:07 4-0 Jeppe V. Trier (uass.)
2. 10:22 4-1 Jesper Frank Christensen (Nicolai Bech)
2. 11:16 5-1 Philippe Nielsen (Jeppe V. Trier)
2. 11:16 Timeout, Helsingør
2. 13:50 6-1 Jeppe V. Trier (uass.)

3. 08:51 6-2 Frederik Olsen (Jesper Frank Christensen)
3. 09:40 6-3 Bjarke Winterskov (Thobias Munkstrup)
3. 09:40 Timeout, Hafnia
3. 10:08 U2 Nicolai Bech, Helsingør
3. 10:22 6-4 Frederik Olsen (Michael Kock) SH
3. 17:06 Misbrugt straffeslag, Hafnia (Rasmus Enevoldsen)
3. 17:06 U2 Nicolai Bech, Helsingør
3. 19:57 7-4 Rasmus Enevoldsen (Jeppe V. Trier)

MOM:
Jeppe V. Trier

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2015/16