H1: Indtager 2. pladsen efter pligtsejr over Jægerspris

Kirk -

Efter blamagen mod Herlev var det kun en sejr, der talte, da Hafnia lørdag tog imod Jægerspris i Sundbyhallen, og hjemmeholdet skuffede ikke på trods af, at målene lod vente på sig.

Oprykkerholdet Jægerspris, der har fået en lidt hård start på tilværelsen i 1. division, gik til opgaven med et solidt defensivt udgangspunkt, hvilket faktisk klædte holdets styrker, idet de sortklædte “Underducks” er et fysisk stærkt mandskab, der i høj grad lever på fight. Herved fik Hafnia svært ved at få hul på bylden, og hjemmeholdet måtte i alt for mange tilfælde se gode skud blokeret, ligesom det generelt var svært at brodere sig forbi de 5 mand på den sidste tredjedel af banen. Det forløsende føringsmål kom dog sent i 1. periode, da Thomas Hvims fortsatte sin opadgående formkurve med et fint hug.

Kampbilledet var ikke meget anderledes i 2. periode, og Hafnia-målene lod vente på sig trods massivt spilovertag. På ny var det imidlertid Hvims, der gjorde det onde ved Jægerspris – eller faktisk rettere Jesper Schow, der med en knaldhård pasning fra hjørnet gav Hvims et tomt mål at score i ved bageste stolpe. 1. kæden ville ikke stå tilbage for 2. kæden, og føringen blev udbygget, da Jeppe Trier i vanlig stil kørte bagom kassen og serverede Hviid med en gylden mulighed i slottet, og den store wing tordnede herefter bolden op i hjørnet til 3-0. Schow kunne kort efter punktere kampen, således at Hafnia gik ud til den sidste pause med en komfortabel føring på 4-0.

Stillingen tvang udeholdet til at satse lidt i mere i 3. periode, og det gav Hafnia den plads, man havde tørstet efter hele opgøret. Hele 6 scoringer til hjemmeholdet blev det til, og dagens målkonger blev Hviid (2+1), Jeppe (2+2), Schow (2+3) og ikke mindst Hvims (4+2). Eneste malurt i bægeret var, at Hafnia-defensiven slap 2 mål ind trods en gylden mulighed for at holde et i floorball sjældent 0.

Æren som dagens bedste tilfaldt Hviid, hvis fightervilje og 2 scoringer ikke gik ubemærket hen, selvom der var flere meget fine præstationer i Hafnia-trøjen.

Næste weekend gælder det arvefjendeopgør ude i Vallensbæk, hvor meget er på spil i tabellen.

Hafnia FC – Jægerspris UFC 10-2 (1-0, 3-0, 6-2)
1. 02:37 U2 Thomas Jensen, JUFC
1. 15:07 1-0 Thomas Hvims (Kristian Kirk)

2. 12:45 U2 Thomas Jensen, JUFC
2. 15:05 2-0 Thomas Hvims (Jesper Schow)
2. 18:13 3-0 Thomas Hviid (Jeppe V. Trier)
2. 19:06 4-0 Jesper Schow (Thomas Hvims)

3. 00:19 5-0 Jeppe V. Trier (Thomas Hviid)
3. 05:48 6-0 Thomas Hvims (Jesper Schow)
3. 08:40 6-1 Steffen Fabricius (Thomas Jensen)
3. 10:17 Timeout, JUFC
3. 11:21 7-1 Thomas Hviid (Jeppe V. Trier)
3. 13:56 Misbrugt straffeslag, Hafnia (Peter Steen Jensen)
3. 13:56 U2 Emil Dam, JUFC
3. 15:58 Timeout, Hafnia
3. 17:46 8-1 Thomas Hvims (Jesper Schow)
3. 19:17 9-1 Jeppe V. Trier (Peter Steen Jensen)
3. 19:33 10-1 Jesper Schow (Thomas Hvims)
3. 19:59 10-2 Steffen Fabricius (Lucas Gottfredsen)

MOM:
Thomas Hviid

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2017/18

Stilling, 1. div. øst

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning