H1: Manglede det sidste for at skabe pokaloverraskelsen i medrivende, intenst opgør

Kampen blev akkurat lige så tæt, som Hafnia havde håbet på og Copenhagen måske frygtet, men Hafnias chancemæssige overtag først i kampen blev ikke udnyttet, og Copenhagen fik løbende mere kontrol over kampen uden dog at kunne lukke opgøret før til slut.

Hafnia vidste på forhånd, at alt skulle gå op i en højere enhed, hvis ligamandskabet fra Valby skulle besejres. Derfor var det da også en streg i regningen, at anfører Peter Jensen og Stig Thorsteinsson ikke blev klar til opgøret. Det skulle imidlertid ikke forhindre de undertippede i at komme flyvende ud til kampen, og Copenhagen sled fra start med at håndtere sin utraditionelle modstander, hvis spillestil som oftest bygger mere på indbyrdes forståelse end streger på et taktikbræt. Denne aften havde Hafnia et uhyre direkte udtryk i omstillingerne og pumpede samtidig mange lange bolde ned i Copenhagens bageste geledder, hvor Hafnias wings traditionelt er stærke mand mod mand. Dette gav mange gode tilbud tidligt i kampen, hvor især Jesper Schow, der varmede op i en Copenhagen-træningsdragt, kom til mange afslutninger mod sit tidligere hold. Det var dog tydeligt, at Copenhagen-spillerne var bevidste om, at deres tidligere topscorer skulle holdes i kort snor.

Første periode var i det hele taget stærkt opløftende for Hafnia, som trods Copenhagens overtag i boldbesiddelse – og et lidt billigt føringsmål – dominerede denne fase af opgøret chancemæssigt. Måltavlen viste da også 1-1, efter Bølle ihærdigt og på egen hånd fik udlignet sent i perioden. Hafnia burde dog have fået mere ud af denne periode!

Copenhagen justerede taktikken til anden periode og pressede nu Hafnia højt for at undgå bombardementet af lange pasninger ned i egen zone. Udeholdet begyndte endvidere at have marginalerne på sin side, og det gav scoringer. Da den tidligere Hafnia-darling, Nikolaj Parbo, halvvejs i kampen scorede til 1-4 i overtal, kunne man godt have frygtet, at gassen ville gå af ballonen. I stedet mandede Hafnia sig straks op, hvilket blev personificeret af Jeppe Trier, der kvikt stjal bolden fra en back og reducerede. Og selvom Copenhagen hurtigt besvarede den scoring, lavede Jeppe blot endnu et solomål til 3-5. Så da Copenhagen mod periodens afslutning fik en mand i udvisningsboksen, lugtede Hafnia blod. Her trådte powerplay-enheden i karakter, og Thomas Hvims smadrede bolden op i fjerneste målhjørne, da Kristian Nørhave serverede ham en aflevering på fløjen… 4-5 og game on!!!

Når et aldrende mandskab med 2 kæder, der træner en gang om ugen, møder en gennemsnitligt mindst 15 år yngre ligatrup med 3 kæder, der træner vel nok 2-3 gange om ugen, så siger det næsten sig selv, at konditionen sagtens kunne blive en væsentlig faktor i den afsluttende periode. Det var dog ikke synligt fra periodens start, hvor Hafnia opportunistisk jagtede udligningen, som i sagens natur kunne og ville have rystet Copenhagen. Denne kraftpræstation førte til endnu en udvisning til favoritterne, og her skulle Hafnia nok have kendt sin besøgstid. Udeholdet overlevede dog og lukrerede herefter på et par kontroversielle dommerkendelser. Først blev Kristian Kirk udvist for en forseelse på Parbo, selvom det var tydeligt for de fleste, at veteranen trak sig fra den planlagte tackling i sidste øjeblik og kontakten derfor minimal, hvilket Parbo da også bagefter udtrykte til den netop udviste. Det gjorde derfor en smule ondt, da Hafnia herefter i undertal måtte indkassere til 4-6. Hjemmeholdet nægtede dog at strække våben, hvorfor det på ny gjorde ondt, da dommerparret forærede Copenhagen et straffeslag i en absurd situation, hvor en lang bold ramte Philippe Nielsen i hovedet. Dommerne vurderede, at den lange Hafnia-mand stoppede bolden bevidst, og så kunne man jo have takseret det med en udvisning. Men at dømme straffe i en situation, der endnu ikke havde udviklet sig til en regulær målchance, og hvor en anden Hafnia-back fortsat kunne forhindre chancen i overhovedet at opstå, det fremstod – med disse farvede briller – helt sort! Og naturligvis udnyttede Copenhagen-skytten den store chance, trods keeper Michael Møller var tæt på en redning.

Straffescoringen punkterede Hafnia, og selvom Jeppe mod slutningen kunne fuldbyrde sit hattrick, efter Schow snedigt havde koreograferet en frislagskombination, blev det aldrig rigtig for alvor spændende mod afslutningen, hvor Parbo tilmed kunne krone en fin personlig indsats ved at score i tomt mål, efter Møller var blevet ofret til fordel for en ekstra markspiller.

Hafnia tager imidlertid stor ære ud af kampen, og fornemmelsen bagefter var da også i udpræget grad tilfredshed – dog i kombination med skuffelsen over, at den helt reelle mulighed på dagen for at skabe overraskelsen ikke blev grebet.

Hafnia FC – Copenhagen FC 5-8 (1-1, 3-4, 1-3)
1. 07:48 0-1 Jonathan Carlsen (Casper Abildgaard)
1. 15:57 1-1 Rasmus Enevoldsen (Philippe M. Nielsen)

2. 04:52 1-2 Magnus Bidstrup-Mynster (Magnus Møller)
2. 09:17 1-3 Robin Karlsson (Christian Holmsteen)
2. 10:09 U2 Kristian Kirk, Hafnia
2. 10:38 1-4 Nikolaj Parbo (Casper Abildgaard) PP
2. 11:39 2-4 Jeppe V. Trier (uass.)
2. 13:43 2-5 Mads Nørregaard (Martin Grønborg)
2. 16:11 3-5 Jeppe V. Trier (uass.)
2. 18:03 U2 Martin Grønborg, Copenhagen
2. 19:03 4-5 Thomas Hvims (Kristian Nørhave) PP

3. 03:27 U2 Robin Karlsson, Copenhagen
3. 08.16 U2 Kristian Kirk, Hafnia
3. 08:44 4-6 Casper Abildgaard (Pontus Kozan) PP
3. 13:10 4-7 Magnus Møller (straffeslag)
3. 17:55 Timeout, Hafnia
3. 17:57 5-7 Jeppe V. Trier (Jesper Schow)
3. 19:59 5-8 Nikolaj Parbo (Rasmus Engelhardt) tomt mål

MOM:
Jeppe V. Trier (foran Rasmus Enevoldsen)

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2018/19