H1: Pinlig indsats i Rungsted

Kirk -

Hafnia satte fredag aften en sikker sejr over styr, da føringer på både 5-1 og 6-3 blev formøblet på helt ubegribelig vis!

Hafnia har egentlig fået en rigtig fin sæsonstart, hvor eneste plet på resultatlisten før opgøret var 0-2-nederlaget i egen hule til netop Rungsted-Hørsholm. Kampen udgjorde således en kærkommen mulighed for at revanchere det resultat.

Og Hafnia lignede da også i 40 minutter et hold, der ville køre den forventede sejr sikkert hjem, men så kollapsede holdet både spillemæssigt og mentalt, da hjemmeholdet med rendyrket fight og opportunisme kæmpede sig tilbage i opgøret mål for mål.

Udligningen til 6-6 faldt umiddelbart før slutfløjtet, og derfra følte Hafnia sig allerede som tabere. Alligevel var det Hafnia, som scorede først i overtiden, da Werdelin med et kontrolleret sving ramte bolden perfekt i luften på en retur tæt under mål. En delvis forløsning for Hafnia, men glæden blev kort, da dagens dommerpar så en forseelse (angiveligt en høj stav), der aldrig fandt sted. Forestillingen burde være stoppet her, men også få minutter efter, hvor det var Rungsted, der troede, de havde sikret sig sejren efter et frislag. Ingen kunne heller i dette tilfælde have brokket sig, hvis målet var blevet anerkendt, men spillet fortsatte.

Kampen endte i straffe, og her trak Rungsted logisk nok det længste strå. De var ovenpå og havde intet at tabe, mens Hafnia-spillerne tydeligvis bar præg af en følelse af, at kampen aldrig burde været nået så langt.

Hafnia taber dermed et vigtigt skridt i topstriden, og det er tid til selvransagelse blandt amagerkanerne, som nærmest blev slået med egne våben.

Rungsted-Hørsholm FK – Hafnia FC 7-6 (1-1, 2-5, 3-0, 0-0, 1-0) STR
1. 01:57 1-0 Christian Sonne (Mikael Kepp)
1. 13:57 1-1 Thomas Hvims (Philippe Nielsen)

2. 07:29 1-2 Michael Werdelin (Niklas Petzke)
2. 08:40 U2 Daniel Molin, Rungsted
2. 09:00 1-3 Jeppe V. Trier (Peter Steen Jensen) PP
2. 10:06 1-4 Frederik Trier Møller (Jeppe V. Trier)
2. 10:34 U5 Michael Transel, Rungsted
2. 13:00 1-5 Michael Werdelin (Jeppe V. Trier) PP
2. 13.00 Timeout, Hafnia
2. 16:21 2-5 Peter Thage (Stephan Grey)
2. 17:01 3-5 Peter Gormsen (Mikael Kepp)
2. 17:50 3-6 Thomas Hvims (Peter Steen Jensen)

3. 06:06 4-6 Peter Thage (Stephan Grey)
3. 09:29 5-6 Stephan Grey (Christian Sonne)
3. 19:44 6-6 Michael Transel (Peter Thage)

4. Ingen scoringer i overtime

5. 70:00 7-6 Stephan Grey (afgørende straffe)

MOM:
Michael Werdelin

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2016/17

Stilling, 1. div. øst

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning