Hafnia startede som lyn og torden, og selvom 2. periode nok hurtigt ryger i glemmebogen, var der aldrig tvivl om sejren!
Umiddelbart før kampen blev det bekendtgjort, at topscorer “Bølle” er blevet kapret af duksen fra elitedivisionen, Benløse, hvorfor den farverige wing spillede afskedskamp for Hafnia. Han skulle dog få en stille dag på kontoret i Herlev, idet det var 1. kæden, der denne dag for alvor var i hopla.
Der var på forhånd lagt op til målfest, og Hafnia leverede varen allerede fra start med en føring på 5-0 halvvejs i den indledende periode. Derfra gik målkadencen imidlertid drastisk ned – som det ofte er med amagerkanerne, når tingene går lidt for let.
Det lidt løse forsvarsspil i navnlig 2. kæden udnyttede Herlev til at holde kampen resultatmæssigt tættere end nødvendigt. Lidt rokeringer medvirkede dog til, at Hafnia igen fik greb om tingene og kunne køre en sikker sejr hjem.
Hele 3 spillere tegnede sig for hattricks for Hafnia, nemlig Jeppe, Frede og Jannick, og det var herligt at se sidstnævnte vikariere helt fremme i sin gamle position med sit første hattrick for Hafnia.
Det var ligeledes herligt at se en usædvanlig uselvisk “Bølle” forsøge at sætte holdkammeraterne i scene. Mon det var eftermælet, målræven havde i tankerne? Heldigvis for stemningen i omklædningsrummet fik han dog også selv lavet et par kasser i den afsluttende periode.
Bedst på dagen var dog Jeppe, der var involveret i hele 7 af de 11 scoringer!
Næste søndag gælder det en svær udebanekamp mod Lyngby, der plejer at have krammet på Hafnia i Lundtoftehallen. Lyngby er kravlet op gennem tabellen, og vinderen af topkampen kan fejre jul og nytår på førstepladsen.
Herlev FC – Hafnia FC 6-11 (2-6, 3-2, 1-3)
1. 02:01 0-1 Jannick N. Strikert (Philippe Nielsen)
1. 05:05 0-2 Jeppe V. Trier (Kristian Kirk)
1. 06:53 0-3 Frederik Trier Møller (Jeppe V. Trier)
1. 08:07 0-4 Jeppe V. Trier (Peter Steen Jensen)
1. 10:05 0-5 Frederik Trier Møller (Jeppe V. Trier)
1. 10:43 1-5 Christian Nyholt (Anton Ørsted)
1. 14:39 2-5 Frederik Andersen (Thomas Petersen)
1. 19:35 2-6 Jannick N. Strikert (Rasmus Enevoldsen)
2. 02:03 2-7 Frederik Trier Møller (Jeppe V. Trier)
2. 09:10 2-8 Jeppe V. Trier (Christian Mostrup)
2. 09:32 3-8 Thomas Petersen (uass.)
2. 13:41 4-8 Christian Nyholt (Anton Ørsted)
2. 17:23 5-8 Christian Nyholt (Nicklas Lønstrup)
3. 01:13 5-9 Jannick N. Strikert (Jeppe V. Trier)
3. 02:15 5-10 Rasmus Enevoldsen (Christian Mostrup)
3. 05:06 6-10 Frederik Andersen (Thomas Petersen)
3. 12:36 U2 Michael Werdelin, Hafnia
3. 13:45 6-11 Rasmus Enevoldsen (Peter Steen Jensen)
3. 19:54 U2 Christian Nyholt, Herlev
MOM:
Jeppe V. Trier
OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2016/17