H1: Sæsonens højdepunkt

Selv om klubnavnene kan direkte oversættes, har de to Københavner-klubber Hafnia og Copenhagen SFC meget lidt til fælles. For eksempel skriver CSFC meget korte kampreferater – og her følger et længere af slagsen. Til gengæld træner CSFC meget – det gør vi ikke; faktisk havde Hafnia slet ikke været på træningsbanen, siden sidste gang vi mødte lokalrivalerne med et 9-1 nederlag til følge. (Den flittige læser kan sikkert selv finde andre uligheds-punkter).

Det skulle man jo mene gav Hafnia endnu dårligere forudsætninger for at levere en overraskelse imod de stor-satsende konkurrenter, der endda havde besejret Rødovre få dage forinden, men minsandten om ikke det skulle blive lige modsat i tirsdagens opgør. Hafnia var til kampen stort set uden backer; Stig, Werdelin, Ellebæk og Nørhave var alle ude, så Lars Neubert måtte hives frem fra sit skjulested på herre 2 (og skrues ned i Ellebæks størrelse small spillertrøje – SMUKT syn) til sæsondebut, og også Mads Mortensen blev hasteindkaldt til sin første ligakamp (nogensinde?). Til gengæld var Jesper Schow vendt hjem fra sin træningslejr i Mexico (i storform) og Jesper Bjørnebo var tilbage i målet (ligeledes i storform).

CSFC havde tydeligvis ikke regnet med meget modstand, da man havde valgt at spille træningskamp aftenen før imod et svensk 1. div hold, og gæsterne startede da også på 3 kæder med alle stjernerne i spil. Første periode var ikke mange minutter gammel, før Schow første gang gjorde livet surt for CSFC. Bag modstanderens mål fik han vristet bolden fra backen og fandt Mads Istre der sikkert eksekverede til 1-0. Det blev 2-0 ved Schow i powerplay, og så måtte Schow endda se et straffeslag reddet, inden CSFC fik en smule momentum tilbage ved Jerker Lundgren kort inden pausen.

Hafnias to kæder kørte ufortrødent videre med stor tro på det defensive koncept og skarpt angrebspil. CSFC fortsatte fra anden periodes start med 3 kæder, i sådan ca. 3 minutter, så havde Hafnia nemlig udbygget føringen til 4-1 ved Parbo og Schow. Derefter gik CSFC ned på 2 kæder, mens Hafnia fortsatte og satte yderligere to kasser ved Schow og Istre. 6-1 inden de sidste 20 minutter, og CSFC kastede alt ind på at komme tilbage i kampen. Gæsterne kørte fuld-bane pres i samtlige tyve minutter men Hafnia holdt stand. Endnu et straffeslag blev misbrugt af hjemmeholdet, inden Parbo udnyttede en kontring til at udbygge til 7-1 og endelig fik gæsterne reduceret på et Neubert-selvmål.

Slutresultatet 7-2, med to brændte straffeslag og yderligere et par skud på rammen, fortæller alt om hvilken mandfolkeindsats, Hafnia leverede tirsdag aften i Sundby. I en sæson, hvor der ind imellem har været langt mellem de resultatmæssige succesoplevelser, står denne kamp som det altoverskyggende højdepunkt, og et bevis på den kvalitet drengende fra Amager kan levere. Tilmed betyder sejren at Hafnia stadig kan indhente Helsingør i bunden med to kampe tilbage imod henholdsvis Benløse og Vallensbæk.

MOM: Det var så godt som umuligt at pege på én spiller oven på så imponerende en holdindsats. A-kæden med Frans, Neubert, Istre, Parbo, Schow var i hopla og stod for samtlige 7 Hafnia-scoringer. B-kæden bestående langt fra så rutinerede folk; Mads Mortensen, Mikkel Panduro, Peter Jensen, Jeppe Trier Møller og Elias Benameur/Christian Lutken leverede en fuldt lige så imponerende defensiv indsats og spillede 0-0. Valget af kampen bedste Hafnia-spiller faldt i sidste ende på Jesper&Jesper, efternavne Schow og Bjørneboe, med to præstationer på absolut topniveau.

/JF