Kampen var dårligt gået i gang, før PI-København var foran med to mål, men karakteristisk for efterårssæsonen lykkedes det alligevel Hafnia at finde en måde at vinde på!
Trænerteamet efterlyste i kampoplægget en lige så disciplineret defensiv som i topopgøret mod Herlev, hvor der kun blev lukket én scoring ind. Lad det være sagt med det samme, at det på ingen måde blev tilfældet. Alene i startfasen blev Hafnia adskillige gange fanget på flade fødder, og PI kendte i den grad sin besøgstid. Med 0-2 på resultattavlen efter halvandet minut udgjorde det derfor en vigtig energi- og selvtillidsindsprøjtning, da Ellebæk reducerede på langskud før det 4. minut var passeret. Endnu bedre blev det halvvejs i perioden, da topscorer Jeppe bragte balance tilbage i regnskabet. Nu var det Hafnia, der var ovenpå, og hjemmeholdet følte, at PI’s taktik var afluret. Herefter indtraf en lidt grim episode, da Kirk og PI’s anfører, Anders Kledal, jagtede en bold i Hafnias ene hjørne. PI-manden var først på bolden, men et nanosekund før, Kirk ville sætte sin tackling, havnede PI-anførerens albue i Kirks ansigt. Hafnia-spilleren gik i gulvet, men dommerne havde intet set, og dermed fik den højtløftede albue fra den ca. 10 cm lavere PI-spiller ingen konsekvenser for andre end Kirk, der måtte tage plads på bænken med slørret syn og et ordentligt sæbeøje under opsejling. Med det ene øje kunne han se PI gribe initiativet på ny, da den tidligere Hafnia-spiller Christian Mostrup let kunne score i slottet efter suspekt opdækning. Mod periodens afslutning lod opdækningen igen meget tilbage at ønske, da en tværpasning fandt en helt fri PI-forward, der nemt kunne øge til stillingen 2-4.
Den skuffende periode førte til taktiske ændringer, og bl.a. blev den målfarlige nyerhvervelse Nørhave flyttet frem som wing. Den disposition gav hurtigt pote, da Nørhave lidt heldigt kunne se sit skud, der egentlig ramte keeperen, danse i mål. Glæden over at have reduceret varede dog kort, da PI-anføreren lavede et flot solomål. Hafnia gav sig imidlertid ikke, og indenfor 38 sekunder gik kampen fra 3-5 til 5-5. De vigtige scoringer blev sat af først Frede og siden Nørhave. Dermed fik Frede bevist, at han også kan score mod andre end Lyngby, som sæsonens hidtidige 6 mål alle var scoret imod. Lidt over halvvejs i perioden var det så lillebror Jeppe, der for første gang gav Hafnia føringen. Og det blev endnu bedre for Hafnia, da PI trak sin 3. udvisning i kampen. Spillet skulle sættes i gang med et frislag, og selvom Jeppe lidt overraskende sendte bolden ud til Ellebæk på kanten, fandt backen netmaskerne med et tungt slagskud fra den skarpe vinkel. Foran med to var Kirk herefter lidt for ivrig overfor den tidligere Hafnia-spiller Bo Fuglsang Larsen, og det kostede 2 minutter i boksen. I overtal lykkedes det PI at reducere Hafnias føring til ét sølle mål forud for den afgørende periode.
Kort inde i 3. periode opnåede Hafnia på ny en tomålsbuffer, da Werdelin, der i 2. periode havde brændt en kæmpe direktør, viste lidt af sidste sæsons skarphed tæt under mål. Som så mange gange før i sæsonen opstod der ikke desto mindre drama i slutfasen. Bedst som Hafnia var i færd med køre sejren hjem, sendte Jeppe, efter hjemmeholdet netop havde erobret bolden, en blind pasning ind i midtzonen med baghånden. Afleveringen var utvivlsomt tiltænkt Nørhave, men havnede på en PI-stav, og 1 sekunder derefter var stillingen 8-7 med hele 7 minutter på uret! Nu gik der lidt gummiarm i den for Hafnia, som fra det ene sekund til det andet begyndte at træffe dårlige beslutninger på banen. Med lidt under 5 minutter tilbage af opgøret blev det herefter illustreret, hvor små marginaler kan afgøre en floorball-kamp. PI lagde pres på Hafnia i jagten på udligningen, og da et skud passerede Møller i målet, krævede det “divine intervention” fra Ellebæk for at forhindre scoring på selve målstregen. Bolden blev spillet videre til Frede, der med en fornem aflevering fandt kaptajn Peter, der lige så fornemt fandt Jannick tæt under mål – 9-7 i stedet for 8-8 indenfor anslået 5 sekunder!!! Herefter kunne PI ikke mønstre yderligere, og de 3 point endte således på Amager.
Æren som bedste Hafnia-spiller tilfaldt Nørhave, men med to mål fra sin backposition og en afgørende redning på stregen i slutfasen kan man godt forstå, hvis Ellebæk føler sig lidt bortdømt. Nørhave var dog meget iøjnefaldende og med 4 point (2+2) i kampen, har han nu lavet imponerende 10 point i sine kun 3. kampe i hvidt og blåt.
Med sejren kan Hafnia holde juleferie på 2. pladsen i 1. division, hvilket er såvel overraskende som imponerende!
Hafnia FC – PI-København 9-7 (2-4, 5-2, 2-1)
1. 01:18 0-1 Morten Gundlach (Rasmus Lykke)
1. 01:31 0-2 Steffen Fabricius (Bo Fuglsang Larsen)
1. 03:32 1-2 Nicholai Ellebæk (uass.)
1. 10:17 2-2 Jeppe V. Trier (Kristian Nørhave)
1. 14:40 2-3 Christian Mostrup (uass.)
1. 18:02 2-4 Steffen Fabricius (Anders Kledal)
1. 18:26 U2 Rasmus Lykke, PI
2. 01:16 3-4 Kristian Nørhave (uass.)
2. 04:01 3-5 Anders Kledal (uass.)
2. 06:44 4-5 Frederik Trier Møller (Anders Terkelsen)
2. 07:22 5-5 Kristian Nørhave (uass.)
2. 07:46 U2 Rasmus Lykke, PI
2. 08:50 U2 Anders Terkelsen, Hafnia
2. 11:16 6-5 Jeppe V. Trier (Kristian Nørhave)
2. 12:45 U2 Mikael Johnsen, PI
2. 12:47 7-5 Nicholai Ellebæk (Jeppe V. Trier) PP
2. 13:37 U2 Kristian Kirk, Hafnia
2. 15:17 7-6 Anders Kledal (Christian Mostrup) PP
3. 01:29 8-6 Michael Werdelin (Jeppe V. Trier)
3. 05:20 U2 Rasmus Lykke, PI
3. 13:09 8-7 Rasmus Lykke (uass.)
3. 15:24 9-7 Jannick N. Strikert (Peter Steen Jensen)
MOM:
Kristian Nørhave (stort set dødt løb med Nicholai Ellebæk)
OPDATERET STATISTIK: http://hafniafloorball.dk/herre/herre-1/herre-1-pointliste-201314-2/