fbpx

H1: Hafnia frarøvet sensationelt avancement til semifinalen under kontroversielle omstændigheder

Det lignede, at Rødovre havde kapituleret. Frustrationerne var åbenlyse hos elitedivisionsmandskabet efter 50 minutters floorball i tirsdagens pokalkvartfinale i Sundbyhallen. Trods en gennemsnitsalder tæt på 40 år og flere tydeligt mærkede spillere var Hafnia i kontrol foran 4-2. Rødovre var læst, og Michael Møller i Hafnia-målet besvarede alle de spørgsmål, de ihærdige Rødovre-skytter stillede ham i denne periode af kampen. Men så knækkede en Hafnia-stav, og dagens ellers glimrende dommerpar indtog scenen på en måde, der ikke vil glemt foreløbigt på Englandsvej…

Hvis en underdog skal slå et mandskab, der er bedre på alle parametre, har man brug for den rette taktik, at ramme dagen og have en lille smule held. Hafnia lykkedes utvivlsomt taktisk og endnu mere utvivlsomt med præstationen, men da kampen skulle afgøres, var det favoritterne, der forpagtede heldet – hvis man da kan kalde dommertække for held.

Hafnias ubetingede største profil, Jesper Schow, havde egentlig meldt afbud til opgøret med en skade, men henset til kampens vigtighed, blev han testet kort inden kampstart, og selvom det var med noget anstrengte miner, så gennemførte floorballkoryfæet opvarmningen og meldte sig klar til at give det et forsøg. Det gav øget tro på tingene. På samme måde gav det moral, at stort set hele Hafnia-truppen var mødt op klar til kamp. Selv den tidligere træner, mr. Hafnia – Lars Neubert, var mødt op for at assistere Kirk med coachingen velvidende, der kan være behov for en rolig skikkelse på bænken.

Det startede med Rødovre i førersædet, og det stod straks klart, at kampen ville blive afviklet i et langt højere tempo, end i den noget vingeskudte række med titlen 1. division, som Hafnia til daglig befinder sig i. Men det vidste hjemmeholdet, og kontrataktikken og den fysiske, defensive tilgang var lagt på netop dette. Det handlede om ikke at dumme sig i startfasen, og disciplinen var heldigvis høj. Lige så høj som tændingen.

I førstekæden var håbet, at Nikolaj Parbo, Sebastian Knudsen og føromtalte Schow kunne skabe chancer og faktisk spille lige op med Rødovre. Kæden, der inkluderede backparret Ole Tougaard og Michael Werdelin, skulle senere vise sig at slå Rødovre i spillet 5 mod 5, men mere om det senere. Andenkæden inkludere nye spillerkombinationer med “the towers of power”, Philippe Nielsen og Thomas Hviid, som de bageste to og med en fronttrio bestående af kaptajn Peter Jensen, holdets all time topscorer Jeppe Trier samt den altid farverige humørspiller fra Nordjylland, Rasmus “Bølle” Enevoldsen. Begge kæder skulle vise sig hurtigt at finde kemi, og derfor kæmpede Rødovre med at nedbryde motionsholdet fra Amager. Men det var vel kun et spørgsmål om tid? Tja, det skete i hvert fald ikke i løbet af 1. periode, hvor Hafnia – ikke mindst takket være keeper Michael Møller – holdt nullet, hvilket i sig selv må betegnes som en kæmpe delpræstation! Men omvendt havde Hafnia jo heller ikke fundet vej til netmaskerne, selvom flere gode kontramuligheder havde testet Rødovre-keeperen.

2. periode indledtes med, at Rødovre misbrugte kampens vel nok største mulighed hidtil fra tæt hold med åbent mål, men så indtraf det usandsynlige i den anden ende: Hafnia bragte sig foran – og selvfølgelig var det Schow, der scorede sit sæsonmål nr. 26 i sin blot 6. kamp. Oplægget stod den veloplagte energispiller, Sebastian Knudsen, der for nylig har gjort comeback, for. Hvis målet rystede udeholdet, skulle de vise sig hurtigt at genfinde fatningen. Bølle blev nemlig kort efter helt korrekt sendt i udvisningsboksen, og Rødovre gav her første eksempel på, hvor dødsensfarlige de er i overtal – 1-1. Og det skulle blive værre for de undertippede old boys, da Rødovre tog teten efter et flot eksekveret skud fra den høje slot. For første gang var der smil at finde hos de røde fra Vestegnen, men det varede også kun kort, da der hurtigt blev bragt balance i stillingen. Den hele aftenen hårdtarbejdende Parbo fik kontrol over kuglen midt på banen og fandt Schow med en dyb aflevering, der umiddelbart så ud til at gøre skudvinklen for spids, men på forunderlig vis fandt Schow netmaskerne. Med udligningen havde Hafnia momentum resten af perioden, men det forblev ved 2-2 – og dermed havde Hafnia klaret endnu en periode mod overmagten.

Afgørelsen af, hvem avancerede til “Final 4” i Frederikshavn, skulle hermed findes i de sidste 20 minutter. Og det skulle blive en gyser med sent plot twist! Parbo, der tidligere i opgøret nær havde mistet sin manddom til et slagskud, tog sagen i egen hånd og bragte sin barndomsklub foran 3-2 med vilde jubelscener til følge. Nu var det ved at blive pinligt at kalde sig Rødovre-spiller, og det var ved at synke ind, at familiefædrene ikke var kommet for at agere statister – slet ikke endda. Det blev straks for meget for en af Rødovres profiler, der brokkede sig til en udvisning. Hafnia udnyttede ikke muligheden for at slå et søm i vestegnskisten, men endnu en mulighed skulle byde sig, da Rødovre på ny udviste mangel på disciplin ved at begå straffe på Jeppe. Schow blev sat til at eksekvere, og der var helt stille i hallen, da den 40-årige afslutningsminister begyndte din fremfærd mod Rødovremålet, men da han eksekverede sin finte og fuldbyrdede sit hattrick, brød jublen ud – 4-2!! Nu var gode råd dyre, og storfavoritterne tog en timeout. Men den havde ikke umiddelbar effekt. Tværtimod kan man dagen derpå ærgre sig gevaldigt over, at en af kontrachancerne i denne fase ikke blev udnyttet til at give Rødovre dødsstødet.

Men så indtraf dramaet for alvor med godt 8 minutter tilbage på klokken: Hafnia var i angreb, og en hoppende bold fandt sin vej til Jeppe i en nogenlunde afslutningsposition i slottet, men mange spillere var samlet på forholdsvis lidt plads, og inden Jeppe kunne få kontrol over bolden – endsige afslutte – fik han et slag så hårdt over staven, at den knækkede som en kvist ved bladet. Det ville være rart at kunne forstå, hvorfor dette ukontrollerede slag uden at træffe bolden ikke prompte medførte Hafnia-frislag, men dommernes fløjter forblev tavse, indtil sekundet efter, da Jeppe forsøgte at score med en stav uden blad, hvilket man vil vide er en forseelse. Den erfarne spiller bedyrede straks, han ikke havde set, staven var brækket, før afslutningen kiksede, men udvisningen var en realitet, trods optakten var bizar.

En udvisning var ikke optimal, men omvendt heller ikke nødvendigvis en katastrofe. Spillet blev sat i gang med de 5 stærkeste af de røde på trægulvet. Præcis 7 sekunder fik lov at passere, inden Bølles forsøg på at erobre bolden blev bedømt ekstremt hårdt som endnu en udvisningsbegrundende forseelse. Selv Hafnia-spillerne kunne få øje på frislaget, men at idømme hjemmeholdet to 50/50-udvisninger på 7 sekunder i en fair spillet kamp med kun 3 forudgående udvisninger på 52 minutter (og uden kampen og frislagene på nogen måde havde ændret karakter) virkede – og virker fortsat – som en ubegrundet håndsrækning til et trængt elitehold og i øvrigt en fravigelse af dommerlinjen hidtil, uden man i øvrigt kan sætte en finger på de sympatiske dommere. Og så er det heller ikke ubekendt, at et hold i undertal ofte tillades at kæmpe lidt ekstra hårdt under “penalty kill”, men ikke denne aften. Disse to marginalkendelser i forlængelse af hinanden ændrede kampen med det samme.

3 mod 5 er svært nok i et enkelt minut i et opgør mellem to jævnbyrdige hold, men 2 minutters undertal med kun 3 på banen mod et teknisk overlegent mandskab så sent i kampen, hvor syren i bentøjet havde indfundet sig for alvor, var dræbende. Rødovre udnyttede kynisk og dygtigt overtallet til at lave to kasser og bringe balance i tingene. Og det var en kold spand vand i hovedet på et heroisk kæmpende Hafnia-mandskab, der havde givet alt. Kombinationen af at føle sig bortdømt og straks derefter opleve strid modvind satte sig i spillet. Omvendt var Rødovre vendt tilbage fra de døde og vejrede morgenluft. Så da 4-5-målet kom kort efter, var Hafnia i tovene for alvor, og selvom Hafnia-spillerne ved den efterfølgende timeout lovede hinanden at give det sidste, var der ikke meget tilbage i tanken. Så målet til 4-6 med 4 minutter tilbage på uret udgjorde reelt den knockout, alle i hallen vidste, Hafnia ikke ville kunne rejse sig fra.

Det vil være årets underdrivelse at anføre, at Hafnia havde ære af kampen. I spillet 5 mod 5 vandt Hafnia faktisk 4-3! Synd det ikke blev til en sikkert mindeværdig herretur til Frederikshavn, men omvendt er det måske også meget godt for dansk floorball, at man ikke behøver at fremvise et motionshold blandt de fire kandidater til årets pokal…

Hafnia FC – Rødovre FC 4-6 (0-0, 2-2, 2-4)
1. ingen tilførsler til protokollen

2. 03:05 1-0 Jesper Schow (Sebastian Knudsen)
2. 04:41 U2 Rasmus Enevoldsen, Hafnia
2. 05:06 1-1 Andreas Kleczewski (Jannik Dalkvist) PP
2. 09:08 U2 Rasmus Schjerlund, Rødovre
2. 13:42 1-2 Patrick Møller (uass.)
2. 15:40 2-2 Jesper Schow (Nikolaj Parbo)

3. 02:41 3-2 Nikolaj Parbo (uass.)
3. 02:41 U2 Andreas Kleczewski, Rødovre
3. 07:59 4-2 Jesper Schow (straffeslag)
3. 07:59 Timeout, Rødovre
3. 11:46 U2 Jeppe Trier, Hafnia
3. 11:53 U2 Rasmus Enevoldsen, Hafnia
3. 13:15 4-3 Niklas Nordh (Jannik Dalkvist) PP
3. 13:46 4-4 Jakob Ohlsson (uass.) PP
3. 15:05 4-5 Andreas Kleczewski (Jannik Dalkvist)
3. 15:05 Timeout, Hafnia
3. 15:56 4-6 Niklas Nordh (Nicolai Hammer)

Man of the match (MOM):
Michael Møller

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2021/22