H1: To vidt forskellige kampe mod CBS på en uge

Kirk -

Først tabte Hafnia tirsdag den vigtige og uhyre medrivende pokalkamp i overtid. Herefter mødte mandskaberne på ny hinanden lørdag – begge i stærkt decimerede opstillinger – og her vandt Hafnia en sløj, lavintens forestilling.

Pokalkampen:
Selvom Hafnia manglede flere nøglespillere, var der ingen undskyldning for især den defensive indsats. Et toptændt CBS-mandskab knoklede forbilledligt – trods en svær start og nede 3-0 – og fremtvang gang på gang personlige fejl hos forhåndsfavoritterne. Navnlig i 2. periode var der viljen til forskel, og Hafnia forpagtede samtidig ikke just heldet.

I bedste Hafnia-stil fandt hjemmeholdet imidlertid en vej tilbage i opgøret, og mod kampens afslutning ved stillingen 9-9 var der tale om massiv Hafnia-dominans ligesom i kampens indledning. Hafnia fik et powerplay at slutte ordinær spilletid af på, og kun marginaler forhindrede sejren. Hafnia tog overtallet med ind i overtiden, og på ny blev CBS kun reddet af en fremragende keeper og de små marginaler.

Kampen blev afgjort på lidt kontroversiel vis, da Schow blev tacklet hårdt mod banden på CBS’ banehalvdel. Alle afventede dommernes beslutning om, hvorvidt forseelsen skulle takseres til endnu en udvisning, men det ellers så glimrende dommerpar fløjtede end ikke for frislag!? I det kaos af protester og forvirring, der opstod i kølvandet på denne episode, flyttede CBS hurtigt bolden frem og afgjorde kampen med en knaldhård afslutning, der ikke levnede Møller på kassen nogen chance.

Uagtet den ærgerlige afslutning kunne ingen indvende noget mod den første CBS-sejr i floorball-historien over Hafnia. CBS gjorde mere end rigeligt til at fortjene avancement, og deres indstilling var simpelthen bare bedre end Hafnias på dagen.

Efterspil:
Efter kampens afvikling blev det klarlagt, at den schweiziske CBS-spiller Petermann, der både scorede og assisterede, tilsyneladende ikke har licens til at spille i Danmark. Hafnia har efter interne overvejelser valgt at nedlægge protest. Rent sportsligt føles dette måske ikke “retfærdigt” ovenpå den fremragende og velfortjente CBS-sejr, men omvendt ønsker Hafnia heller ikke en sport, hvor man kan profitere af ikke at følge de regler, der nu engang er fastsat for internationale transfers. Samtidig ønsker et flertal på holdet at avancere til næste runde – også selvom det bliver på bekostning af det unge, sympatiske CBS-mandskab.

Hafnia FC – CBS Sport 9-10 SV (4-3, 4-5, 1-1, 0-1)
1. 07:10 1-0 Jesper Schow (Kristian Nørhave)
1. 07:22 2-0 Jesper Schow (straffeslag)
1. 10:26 U2 Frederik Voldum, CBS
1. 11:42 3-0 Jesper Schow (uass.) PP
1. 13:30 U2 Kristian Kirk, Hafnia
1. 14:16 3-1 Casper Vesterskov (Mads Voldum) PP
1. 15:57 3-2 Andreas Mogensen (Frederik Voldum)
1. 17:27 4-2 Jeppe V. Trier (Kristian Kirk)
1. 19:07 4-3 Mads Voldum (Bertram Skotte)
1. 19:56 U2 Kristian Nørhave, Hafnia

2. 01:02 U2 Christian Mostrup, Hafnia
2. 01:46 4-4 Mads Voldum (Etienne Petermann) PP
2. 04:44 4-5 Selvmål
2. 05:36 5-5 Jesper Schow (straffeslag)
2. 07:13 6-5 Jesper Schow (Kristian Nørhave)
2. 07:54 U2 Jeppe Toldbod, CBS
2. 09:45 6-6 Bertram Skotte (Jakob Landin) SH
2. 11:52 6-7 Casper Vesterskov (Jakob Landin)
2. 13:30 6-8 Etienne Petermann (Mads Voldum)
2. 15:52 7-8 Kristian Kirk (Kristian Nørhave)
2. 18:13 U2 Frederik Voldum, CBS
2. 19:27 8-8 Thomas Hviid (Christian Mostrup)

3. 00:41 9-8 Frederik Trier Møller (uass.)
3. 02:19 9-9 Bertram Skotte (Jakob Landin)
3. 04:51 U2 Jakob Landin, CBS
3. 12:34 U2 Frederik Voldum, CBS
3. 12:34 Timeout, Hafnia
3. 18:43 U2 Jakob Landin, CBS

4. 01:42 9-10 Casper Vesterskov (Jakob Landin)

MOM:
Jesper Schow

Ligakampen:
Hafnia frygtede på forhånd det værste med kun ganske få førsteholdsspillere til rådighed og tirsdagens nederlag i frisk erindring. Heldigvis meldte Mikkel Ravn og Alex Salowski fra H2 sig klar til at hjælpe. Det skulle dog vise sig, at CBS – til Hafnia-spillernes store forundring – om muligt var endnu mere afbudsramte.

Kampen blev en dårlig reklame for niveauet i 1. division, og ingen af holdene formåede at få spillet til at flyde for alvor.

Hafnia kunne til slut glæde sig over 3 point i toppen i divisionen, men man må samtidig konstatere, at sejren næppe var kommet i hus uden Schow og Jeppes individuelle præstationer i kampen, hvilket giver anledning til panderynker forud for næste uges kampe mod henholdsvis Lyngby (torsdag) og Herlev (lørdag).

Den ubesejrede status i 1. division kan således ikke forventes at fortsætte, hvis ikke forbedringer bliver synlige i nærmest alle spillets facetter.

CBS Sport – Hafnia FC 5-7 (1-3, 0-0, 4-4)
1. 05:28 0-1 Philippe M. Nielsen (Jesper Schow)
1. 06:13 0-2 Jeppe V. Trier (Jesper Schow)
1. 08:38 1-2 Henrik Nordlander (uass.)
1. 19:56 1-3 Jesper Schow (Michael Møller)

2. Ingen tilførsler til protokollen

3. 00:32 1-4 Jeppe V. Trier (Jesper Schow)
3. 01:04 2-4 Jeppe Toldbod (Mads Voldum)
3. 02:03 3-4 Henrik Nordlander (Mads Voldum)
3. 02:57 3-5 Peter Steen Jensen (Jeppe V. Trier)
3. 05:37 4-5 Mads Voldum (Aleksandrs Vdovins)
3. 09:48 4-6 Jesper Schow (uass.)
3. 10:04 4-7 Jesper Schow (Jeppe V. Trier)
3. 12:13 5-7 Mads Voldum (uass.)
3. 13:17 U2 Philippe M. Nielsen, Hafnia
3. 18:03 Timeout, CBS
3. 18:31 U2 Jeppe Spanggård, CBS

MOM:
Jesper Schow

OPDATERET STATISTIK: Sæsonen 2018/19

Stilling, 1. div. øst

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 15. august i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 23/24:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

16.30-18.00: U11 & Øvrig Ungdom
18.00-20.00: Fælles Seniortræning