H2: Hafnia afgjorde tæt dyst til sidst

Michael Møller -

For to uger siden var et afbudsramt Herre 2 på besøg i Skælskør, hvor det blev et 4-7-nederlag. Søndag eftermiddag var rollerne byttet om, da vestsjællænderne gæstede Sundbyøsterhallen til 60 minutters tæt floorball. Holdene delte teten i de to første perioder, inden Hafnia afgjorde det vigtige bundopgør i næstsidste minut.

Hafnia tog sig sikkert af første periode, der ud over et enkelt mål til Skælskør var noget nær pletfri. Periodens fire mål blev sat ind på blot 137 sekunder, hvor Mikkel Rasmussen, Jesper Jakobsen og Jacob Bensby stod for hjemmeholdets scoringer. Da man mistede koncentrationen og skarpheden i anden periode, blev der vendt godt og grundigt rundt på måltavlen. Skælskør udnyttede nemlig denne periode med tre scoringer, og så kunne gæsterne tage en 4-3-føring med sig til sidste 20 minutter. Her fik Hafnia dog styr på tingene igen, og blot ti sekunder inde i perioden udlignede Loui Dyrholm med sin første scoring for holdet. Hafnia pressede længe på for at afgøre kampen, men man skulle helt frem til næstsidste minut, hvor Jacob Bensbys afrettede skud endte i nettet til slutresultatet 5-4.

Med sejren henter Herre 2 sin fjerde ud af fem mulige sejre mod de tre øvrige bundhold, der ud over Skælskør også tæller FF København 2 og Amager FK. Med fem kampe igen ligner sidstnævnte den ene nedrykker, mens Hafnia nu har fem point ned til nedrykningsstregen og FF København.

Hafnia FC 2 – Skælskør Eagles Floorball 5-4 (3-1, 0-3, 2-0)
06:40 (1-0) Mikkel Rasmussen (uass.)
07:36 (2-0) Jesper Jakobsen (uass.)
08:38 (2-1) Niklas Petersen (uass.)
08:57 (3-1) Jacob Bensby (Jesper Jakobsen)
25:54 (U2) Tobias Öhrman (Hafnia – ukorrekt slag)
26:57 (3-2) Selvmål
31:13 (3-3) Niklas Petersen (uass.)
35:17 (3-4) Tommy Hansen (Mikkel Madsen)
40:10 (4-4) Loui Dyrholm (Marc Dose)
41:37 (U2) Kristian Petersen (Skælskør – spil med hånden)
42:25 (U2) Loui Dyrholm (Hafnia – ukorrekt afstand)
58:45 (5-4) Selvmål
58:45 (Time Out) Skælskør
[list type=”arrow_right”]

[/list]
Skrevet af Tobias Öhrman

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning