H2: Solid holdindsats gav fuldt udbytte

Michael Møller -

Herrernes 2. hold var mandag aften en tur i Rødovrehallen, for at spille mod Rødovre Red Bulls. Holdet har de seneste møder haft det mere end svært mod Red Bulls, og det var også et Hafnia hold med stor ydmyghed for opgaven der løb på banen.
Selvtilliden var på plads efter torsdagens 8-2 sejr ude mod Benløse. H2 truppen har været gennem lidt udskiftning i truppen, og blot 4 spillere i dagens trup spillede fast i sidste sæson.

Første periode bød på et hav af chancer, og bølgede frem og tilbage. I slutningen af 1. Periode fik Red Bulls en mand i straffeboksen, og gav Hafnia muligheden for den perfekte afslutning på perioden. Det skete ikke, og første periode endte 0-0.

I pausen var der masser af optimisme eftersom Hafnia havde skabt de største åbne chancer, og spillerne øjnede en realistisk mulighed for at drille Red Bulls.

Det blev ingen ønskestart, og der skulle blot gå lidt over 2 minutter får Rasmus måtte pille bolden ud af nettet. Det ville Hafnia ikke finde sig i, og pressede på i det efterfølgende angreb. Mark sendte et sløjt forsøg mod mål, men Elias Benameur var hurtigt over returen, og kampen var udlignet blot 47 sekunder efter 1-0 målet. Det blev starten på et par gode minutter for Hafnia og i særdeleshed Elias. To minutter efter fik Elias endnu engang bolden ind bag Red Bulls keeperen og Hafnia havde vendt kampen. Elias var dog ikke færdig endnu, og 41 sekunder efter havde Elias bragt kampen til 1-3. Hattricket var en realitet på blot 2 minutter og 48 sekunder!

2. periode blev en særdeles underholdende af slagsen, og Red Bulls spillerne begyndte at vise deres frustration over stillingen, hvilket også kostede en 2min udvisning. I det efterfølgende powerplay formåede Hafnia dog ikke at score.
10 minutter inde i perioden fik Hafnia endnu en scoring på tavlen, da Mark Stids-Jønsby stemplede ind igen efter en skadespause. Med en Red Bulls spiller halsende efter trak han ind i banen og sendte et trækskud mod hjørnet, 1-4!

Det bragte Red Bulls spillerne endnu mere op i det røde felt, og de trak en udvisning for hårdt spil – dog fik Tommas ved samme lejlighed en udvisning, og dermed var det 4 mod 4.

Efter denne 4 mod 4 periode kom Red Bulls atter på tavlen og fik reduceret til 2-4, men glæden varede kort da Kaptajn Tommas kort efter sendte bolden i nettet, 2-5.
Denne gang var det dog Red Bulls der formåede at svare igen med en reducering til 3-5 kort efter, hvilket blev resultatet efter de første to perioder.

Overraskelsen lurede og udfordringen for Hafnia var nu at holde hovedet koldt og spille sejren i hus. Spillerne var dog i flot spilhumør i dag, og Elias udnyttede et powerplay til at score dagens 4. Mål, og bringe kampen på 3-6. Godt et minut senere lukkede Hafnia reelt kampen da en god pasning op gennem midten sendte både Tommas og Mark alene mod målmanden. Efter lidt komisk forvirring tog Mark bolden, trak den uden om keeperen og trillede den i mål.

Selvtilliden var i top og spillerne brugte angrebet som forsvar – heldigvis med succes!

Rødovre fik scoret til 4-7 med ca. 7 min tilbage af kampen, men Rasmus i målet afværgede alt der kom mod målet!

Kampen bød på en holdindsats i topklasse, effektive afslutninger, og en keeper der i høj grad bidrog til sejren via utallige topredninger, fra de rutinerede Red Bulls spillere. I marken gjorde tilbagevendte Elias sig godt bemærket med 4 mål, og har nu i sæsonens to første kampe nettet 7 gange! Omklædningsrummet var efter kampen præget af stolthed og masser af godt humør!

Hafnia trup:
25 Tommas Ljunggren (C)
1 Rasmus G. Rasmusen (GK)
10 Christian Lütken
12 Jacob Bensby
14 Elias Benameur
17 Mikkel Ravn
19 Christian Schoubye
20 Mark Stids-Jønsby
23 Martin Dehlsen

Coach Alexander Salowski

Rødovre Red Bulls 4 – 7 Hafnia FC 2 (0:0, 3:5, 1:2)

1. periode
17:23 – U2 Red Bulls (Ukorrekt slag)

2. periode
02:30 – 1:0
03:17 – 1:1 Elias Benameur (uass.)
05:14 – 1:2 Elias Benameur (Tommas Ljunggren)
05:55 – 1:3 Elias Benameur (Tommas Ljunggren)
08:02 – U2 Red Bulls (Protest)
08:02 – Timeout Red Bulls
10:48 – 1:4 Mark Stids-Jønsby (uass.)
13:04 – U2 Red Bulls (Hårdt spil)
13:04 – U2 Tommas Ljunggren (Liggende spil)
16:05 – 2:4
18:25 – 2:5 Tommas Ljunggren (Christian Lütken)
18:57 – 3:5

3. periode
01:24 – U2 Red Bulls (For mange på banen)
02:11 – 3:6 Elias Benameur PP (Christian Lütken)
03:46 – 3:7 Mark Stids-Jønsby (uass.)
09:44 – U2 Martin Dehlsen (Ukorrekt slag)
12:24 – 4:7
15.15 – U2 Jacob Bensby (Forsinkelse af spillet)
17:10 – U2 Red Bulls (Protest)
19:32 – U2 Mark Stids-Jønsby (For mange spillere på banen)

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 15. august i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 23/24:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

16.30-18.00: U11 & Øvrig Ungdom
18.00-20.00: Fælles Seniortræning