49 dage. Så lang tid skulle der gå, inden Herre 2 igen kom i kamp i denne sæson. Grundet en holdtrækning og en række udskudte kampe spillede man således sæsonens blot tredje kamp, da Skælskør Eagles tidligt lørdag aften gæstede Sundbyøsterhallen.
Det blev momentvist en velspillet kamp, og på trods af Hafnias noget ujævne indsats over 60 minutter, så var 4-2-sejren over rækkens tophold et retfærdigt resultat. Sejren burde dog have været større, og det så også sådan ud i første periode, hvor Mikkel Rasmussen og Tobias Öhrman tunnellerede frem assister til henholdsvis Tommas Ljunggrens åbningsmål og Kasper Gjerum-Knudsens scoring til 3-0. Derimellem slog en Mikkel Rasmussen i hopla et flot 2-0-mål i krydset – assisteret af Tommas Ljunggren.
Mens de første 20 minutter var godkendte, så var anden periode en katastrofe. Hafnia havde svært ved at bevare roen i opspillet – og defensivt slap man markeringerne for let. Man var sårbar over for Skælskørs hurtige omstillinger, og det resulterede i to scoringer til udeholdet. Derfor var fokus i sidste periode at gå ud og få styr på det spil, man havde succes med i de første 20 minutter. Det gav pote efter fire minutter, da Jesper Jakobsen spillede frem til Mikkel Rasmussens 4-2-scoring. Selv om tredje periode aldrig blev en stor floorballmæssig oplevelse, så lykkedes det Hafnia at holde stillingen ud og dermed sikre den første turneringssejr på banen siden januar – hvor man også besejrede Skælskør i Sundbyøsterhallen.
Hafnia stillede med ni markspillere, så der var rykket godt rundt i kæderne, mens keeper Lars Meyer leverede en solid ”debut”. Med sejren ligger Hafnia nu på sjettepladsen, inden man på søndag tager hul på en travl uge med tre kampe. Den første er ligesom lørdagens kamp en udskudt en af slagsen i Jyderup.
Hafnia FC 2 – Skælskør Eagles Floorball 4-2 (3-0, 0-2, 1-0)
04:33 (1-0) Tommas Ljunggren (Mikkel Rasmussen)
14:44 (2-0) Mikkel Rasmussen (Tommas Ljunggren)
15:24 (3-0) Kasper Gjerum-Knudsen (Tobias Öhrman)
20:20 (U 2) Skælskør (spil med hånden)
26:00 (3-1) Skælskør
29:53 (3-2) Skælskør
44:00 (4-2) Mikkel Rasmussen (Jesper Jakobsen)
58:46 (U 2) Skælskør (ukorrekt slag)
[list type=”arrow_right”]
[/list]