I anden periode fandt vi lidt balance i vores spil, vi havde mange rigtig gode skudchancer. Modet blev løftet da en aflevering fra Dina gjorde at Mette havde mulighed for at lave Hafnia’s første mål. Glæden tog over og dommerne måtte råbe vores fokus tilbage til kampen, da vi havde travlt med at juble over vores lille sejr. Desværre kunne vores begejstring ikke stoppe modstanderne for at lave flere mål og perioden endte 1-7.
I tredje periode var situationen anderledes. Hafnia havde helt klart fundet rytmen. Der var god boldkontrol, målet blev forsvaret optimalt af vores forsvarsspillere Christina, Micha og Katrine. Undertegnede skulle kun tage nogle få ”missere”, men ellers var det en hyggetjans i sidste periode. En såkaldt formidabel mur rundt om målet! OG’s forsvarsspillere og målmand gjorde ligeså et fantastisk arbejde. Selvom bolden ofte var på deres halvdel og vores dygtige angrebsspillere havde mange chancer var der intet der kunne gå ind. Kampen endte 1-7.
Som sædvanlig var vi ikke fuldtallige, men jeg tror spillerne efterhånden er blevet vant til at blive presset fysisk igennem de til tider lange kampe. Det gjorde det heller ikke bedre at vi kom ud for nogle ærgerlige 2 min-udvisninger. Det var en god kamp, der varierede i et stille og roligt tempo. Især Katrine tog op til flere chancer hvor hun forsøgte målskud, men risikoen var heller ikke større end at Stine formåede at læse Katrine’s spil og blive tilbage. Til trods for resultatet var det en vellykket kamp, hvor det var tydeligt at se at vores hold og ligeså det individuelle spil er i god udvikling. Kampens spiller blev Katrine!
// Mille