Herre 1: 5 flade på kinden, med få lyspunkter…

Michael Møller -

Når man taber 5-0 er det relativt nemt og trist at skrive referat, men det hører sig til.

Inden opgøret må jeg nok indrømme, at jeg ikke så 5 måls forskel på de 2 hold. Så meget forskel ville jeg ikke mene der var. Denne søndag var der dog 3 faktorer der afgjorde kampen på denne ganske klare måde.

1) Mike stod i rødovre målet, en fejlfri kamp og holdt et hav af chancer fra målet.
2) Rødovre har i Oscar en spiller der er klasser over andre i DK
3) Rødovre spiller fornuftigt og med hovedet (for det meste) gennem kampen.

Sejren kan der dermed ikke pilles ved på dagen.

1. periode startede ellers udmærket, med godt Hafnia pres og pænt med chancer. Rødovre var mere afventende og typisk med en Oscar i boldbesiddelse indtil en pasning kunne lægges. Det dræbte lidt tempoet og blev oftest på Rødovres præmisser når bolden ikke blev sat i gang som ønsket.
Hafnia står også solidt i defensiven og der er ikke meget power over starten af perioden. Rødovre kommer igennem på flot pasningsspil og bringer sig i front 1-0 i en helt lige kamp, hvor Rødovres keeper allerede flere gange har vist, at målet er hans!

Pausen bruges på at tænde lidt op under kedlen på drengene. Der mangler lidt hår på brystet, lidt infights og en tro på man kan bryde igennem. Skudstatistikken blev vundet og der var absolut flest kilometer i Hafnia drengenes ben. Lidt mere beslutsomme løb blev anbefalet.

2. periode bliver en kedelig en af slagsen på tavlen. Rødovre scorer på deres chancer, vinder skudstatistikken, og på trods af bolde der burde være på vej ind over stregen i Rødovre enden, så formår den at blive på den side der ikke skifter lys på måltavlen. 4-0 til hjemmeholdet og op af bakke før 3.

Sidste år bød 1. kamp på et 4-4 resultat, og det var planen for perioden. Et svært men stærkt comeback. En chance åbner sig med 5 minutters powerplay, efter en tåbelig cross checking i ansigtet på Parbo. Den mulighed giver desværre ikke så meget, da dommerparret ikke kan blive enige om hvad man må og ikke må, og dommeren placeret længst væk har beslutningsmagten på dagen, og i stedet for 5 minutters overtal er det tilbage til 4 mod 4.

Derefter følger endnu et par udvisninger og Rødovre får fordelen og kan bringe sig i front 5-0.
De sidste minutter giver et stærkt Hafnia pres, men på trods af skud på stribe, er det Rødovre keeperen der endegyldigt afgør kampen med et clean sheet.

Hafnia ender med at vinde skudstatistikken uden at score, og det på en dag hvor defensiven faktisk står ganske godt. Men uden scoringer fremme, er det svært at vinde kampe.

De tydelige tal, viser en fortjent sejr til Rødovre, og nu er der træninger frem mod kampen fredag, der bliver afgørende for at hænge fast i den rigtige ende af tabellen.
MOM:
Der var egentlig godt styr på defensiven i dag, og det viste sig da også med 2 defensive kandidater i kamp op titlen som mom. Sune kom tæt på med et super indhop, med styrke og vilje, men det blev alligevel Werdelin der leverede en oplysende kamp med god styring af tropperne hjemme, på en dag hvor offensiven bare ikke glimtede..

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 15. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning