Hafnias ligaherrer var fredag aften i Hvidovre for at prøve at sikre sig sæsonens første point. Det var med en vis portion optimisme, Hafnia mandskabet gik ind til kampen, idet Stig, Parbo og Mads var tilbage i truppen for første gang i denne sæson, men det skulle desværre ikke vise sig tilstrækkelig, idet hjemmeholdet snuppede en rimelig sikker 8-4 sejr.
Parbo skulle bare bruge få minutter før han lynede første gang og bragte Hafnia i front, men ganske kort efter udlignede hjemmeholdet. Det skulle i det hele taget blive en rigtig kedelig tendens for kampen – hver gang Hafnia fik sat kuglen i kassen, gik der blot få sekunder så havde Hvidovre svaret igen – ofte på en smule tilfældige chancer. Et tydeligt tegn på at fokus og koncentration ikke er på det niveau, det skal være for at få point i årets liga. Nørhave leverede fra sin center position et fremragende mål i første periode, men 4-2 var Hafnia nede efter de første 20 minutter. To hurtige Hvidovre scoringer startede anden periode, inden Parbo udnyttede et boldtab til at sætte sin anden scoring.
Midtvejs i anden periode gik Hafnia ned på 8 mand, hvilket faktisk gjorde at udeholdet fik væsentlig mere initiativ og flow i spillet. ”Desværre” sidder i Hvidovre målet en af de allermest undervurderede spillere i dansk floorball, Kasper Eriksen, og han var i mange situationer sit hold redningsmand. Først midtvejs i 3. periode fik Hafnia udbytte af spilovertaget, da Nørhave med sit andet mål gjorde det til 7-4 på assist fra Parbo, men igen svarede Hvidovre øjeblikkeligt igen til 8-4 og det skulle blive sidste scoring i kampen.
Set med Hafnia briller var 4 måls-nederlag måske i overkanten i forhold til spil og chancer, men Hvidovre udnyttede konsekvent den manglende fokusering i Hafnias defensive zone, og vi må ganske enkelt erkende at vi fortsat har et stykke vej at bevæge os, før vi for alvor kan presse modstandere af Hvidovres kaliber. Men mon ikke det kommer i takt med, at tempoet bliver hævet på træningerne. Træninger bliver der dog ikke nogen af, før næste ligakamp – det er nemlig allerede på tirsdag, hvor vi for anden gang tager imod Rødovres forsvarende Danmarksmestre.
MOM: Parbo kandiderede kraftigt til kampens Hafnia-spiller med en imponerende præstation, når det tages i betragtning, at Røde Romario landede i Kastrup onsdag og blot havde trænet en enkelt gang forud for kampen. Men på dagen blev Parbo alligevel overgået af en fantastisk spillende Nørhave, som fra sin center position, var en sand ”enforcer” med stærkt fysisk spil og 2 scoringer.
Point:
Parbo: 2+1
Nørhave: 2+0
Mads: 0+1
Michael Møller -