Herre 1: Forkert taktik, rigtigt resultat…

Michael Møller -

VANLØSE-HAFNIA 4-9 (2-3, 2-2, 0-4)

Planen var klar. Der skulle løbes, løbes og generelt bare løbes denne fredag aften. Vanløse skulle mases i bund efter massivt fuldbanepres.
Det lykkedes de første 22 sekunder af kampen og her var stillingen 1-0 til de amagerkanske gæster.
Derfra var der ikke tale om pres af Vanløse, men i stedet pres af os selv. Vores 3 rullende kæder, endte med at forvirre mere end at gavne, på en aften hvor der ellers skulle være friske ben til alle 60 minutter.
3-1 føring dejligt eksekveret med debutmål af Kobbe, blev formindsket til 3-2 føring før afslutningen på 1. periode. Der var derfor lagt op til skideballe i saunaen før 2. periode.

Ned på to kæder og ændring i besætningen. Stadig fuldbane pres på modstanderen, men lige lidt hjalp det. 3-2 føring blev til 4-4, før “debutanten” Westh kunne score et af sine sjældne men meget vigtige mål til 5-4. Blot 10 sekunder senere fik Vanløse en gave, da dommerparret mente at en dobbeltforseelse af Hafnia havde fundet sted, hvilket skulle betyde dobbeltudvisning og straffeslag. Bjørnen som var kommet ind 6 minutter tidligere tog sig stærkt af begge opgaver, og det der kunne have tippet kampen blev solidt afværget.
2. periode vil mest af alt blive husket for det ringe returløb, Vanløses optimisme og troen på point, og naturligvis en sprudlende Kennedy der løb som var han skamstukket med en kanyle indeholdende ting der ikke tillades jf. dopingreglerne. Ros må uddeles for den præstation.

3. periode = ny taktik, eller gammel om man vil. På gennemgangen i den fortsat varme sauna (læs:omklædning) var opskriften at holde boksen uden mål, tilbage til styrspil, og så score på de oplagte muligheder der ville komme.
4 scoringer, og dermed punktering af en ellers lige kamp, der dog ikke ændrede Vanløses under stregen placering, men som gav dem et positivt rygklap for en godkendt indstilling.

Der er nu 2 uger til næste vigtige opgave. En sejr mod Hvidovre er hårdt tiltrængt, og vil give lidt pusterum i en tabel der ellers tilgodeser os med Herlevs pointtab mod Benløse.

/Schow
MOM:
Der var specielt en der stak hovedet ekstra frem denne fredag aften. Der blev tænkt floorball, leveret floorball og den helt rigtige indstilling var Helgstrand garant for. Bedste kamp fra ham i år, hvor ingen ting kunne stresse ham, ligesom tempoet fra backerne fik et løft på gennemsnittet med hans antrit.
Foruden Helge, skal nævnes Tore med sine 2+2, ligesom Bjørnen der ved sin indskiftning midt i 2 periode, kom suverænt på banen og holdt nullet, både med spil 3 mod 5, samt med et reddet straffe.
POINT:
Tore 2+2
Schow 2+1
Rogne 2+1
Kobbe 1+0
Westh 1+1
Nørhave 1+0
Matti 0+1
Sonne 0+1
Werde 0+1

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning