Det blev en lørdag som kun efterlod os 3 ting at glæde os over.
1) Madsens præstation i kassen
2) En super frislagskombination til 2-2
3) En bunke fejltagelser vi kan lære af og en masse at rette op på til næste møde.

Kampen startede næsten på samme vis som de sidste seks. Hafnia fornuftigt organiseret i defensiven og Hvidovre med besvær med at gøre det rigtigt farligt. Der hvor tingene dog for alvor haltede i dag var, at Hvidovre var, og kom, først på alt, mens Hafnia nervøst halsede efter. Ingen regulære opspil blev det til og etableret angrebsspil på Hvidovres halvdel var et sjældent syn. At vi kommer foran 1-0 gav dog et håb om, at vi igen kunne lægge en afstand på trods af spillet ikke glimtede fremadrettet.
Hvidovre kommer i den periode af spillet, energisk frem mod Hafniamålet og Madsen må flere gange folde sig ud og endda tage sine stolper med i redningsarbejdet. Fortjent eller ufortjent efter 1. periode kan være svært at sige. Hvidovre spillede fornuftigt og arbejdede forbilledeligt, dog uden at glimte. Hafnia gjorde ingen af tingene.

Det næste der skete tør jeg ikke tænke på, midt i anden.. Og nej det var ikke Kim Larsen som optrådte, men Hafnia der blev slugt af Hvidovres giftige kontrastød, som på et øjeblik lukkede kampen. Flotte baghåndsscoringer, heldige lop og fantomvilje gjorde forskellen. Hafnia når inden Hvidovres scoringsmarch at få udlignet til 2-2 via en frislagsvariation med kanalfinte, som kan give lidt plaster på 2 periodes åbne kødsår. At Hafnia langt fra præsterede på dagen, kunne de dele med dagens dommerpar, som på trods af altid god og behagelig attitude fløjtede nogle mærkværdige kendelser og desværre som linien generelt har været i år, totalt fjerner muligheden for regulær kropskontakt. Det positive de kan tage med er, at de bar kampen igennem med et smil, og man kan jo kun tage hatten af når man selv erkender det ikke var en brandkamp. Det gjorde vi i hvertfald også selv efter slutfløjtet.

3. periode og nede med 3 mål. Virker som en mulig opgave, men Hvidovre holder flot stand, og Hafniaspillerne virker paralyserede. Ingen sætter pres, man bevæger sig sjældent med bold og mod bold. Forsvars- og angrebsformationerne finder ikke hinanden og den simple skarphed som har været der tidligere udebliver, også i powerplay.
3. periode med Bjørneboe i kassen bliver heldigvis defensivt en acceptabel affære, da han gør hvad der skal til for at holde stand. Rigtigt farligt bliver det desværre ikke fremad, og med 3 måls afstand går der fornuftigt kedelig taktik i Hviodvre spillet, og presser man ikke et afventende hold der fører, ja så er der ingen grund til at haste.

Hvidovre vinder helt fortjent, og vi kan kun skylde på os selv for ikke at byde mere op til dans i jagten på en sejr.

Nu venter der en træningsuge med positive tanker, ændringer og fokus på angrebsspillet, så vi sikrer at 5 baglænsmål er underordnet, når man har scoret 7 i den anden ende.

/Schow

MOM:
Der herskede ingen tvivl om at det var Madsen der skulle udråbes som vinder af den titel. Han var faktisk intet mindre end fremragende på stregen, med flere kæmpestore redninger. At han indtog bænken i 3. periode, var således kun for at undgå en eventuel afklapsning i sidste periode, som absolut ikke skulle lægges på hans skuldre.