Herre 1: Kompetence slog vilje!

Michael Møller -

Langt hen ad vejen er grundspillet overstået for Hafnia. Kun den spinkle chance for at Benløse skulle dumme sig, kan åbne op for en anderledes placering. Det kræver dog samtidigt at vi formår at hive “3 pointere” i vores egne opgør.

Det var ikke til at se, at vi trods alt havde noget at spille for lørdag i Valby. For der var så absolut mest vilje at spore hos hjemmeholdet. I nærkampe blev der gået til stålet og såmænd også til knoglerne, og der var ingen tvivl om at de gerne så en overraskelse ved kampens afslutning. Den gode start smittede også af på tavlen og Valby var godt i gang qua skarphed og den førnævnte vilje. Med en skudstatistik på 11 affyrede og heraf 6 på mål havde Valby 3 scoringer efter første, mens Hafnias 30 sommerfugle kun sendte 11 inden for stængerne og 2 i mål. Det var på alle måder en tam begyndelse set med amagerkanske briller, for med de to startende kæder burde hjemmeholdet være spillet helt over i Gl. Valbyhallen.

2. periode viste Hafnia når det går stærkt. Specielt B kæden var fremragende med skønne kombinationer mellem Mads og Frank, med Stig som bagerste kreatør. Hafnia lukkede kampen og slukkede håbet for en mere spændende udvikling. 5-1 og så var der mere eller mindre lukning af kampen!
Kun dommerparret skabte til tider lidt momenter af spænding ved at fordele tingene helt ligeligt uanset hvilken vej tingene reelt skulle være dømt. Det er blevet lidt en farce, at man kigger på statistikken og tror en godt dømt kamp, er ensbetydende med at der har været fløjtet lige meget begge veje.

3. periode blev en rodet en af slagsen og bød på alle spillere i aktion fra Hafnia, ligesom Madsen fik lidt hvil og Alex fik minutter på knæene. Det sluttede med en deling og dermed sejr på 3 mål samlet. Ikke meget, men ganske fortjent, både sejren og måden perioderne skred frem på.

Nu er vi så tæt på slutspilstid vi kan komme og de sidste 2 kampe står i forberedelsens tegn. Det betyder fuld tryk på koncepter og de taktiske elementer der skal ruste os bedst muligt, når bælterne skal passeres og de jyske floorballhaller forsøges indtaget.

Med en kort kamppause venter FFK og Vanløse i de sidste to opgør. Det er kun sejre der tæller!

/Schow
7-10 (3-2, 1-5, 3-3)

POINT:
Mads 2+1
Stig 2+1
Schow 2+1
Frank 1+2
Nørhave 1+1
Parbo 1+1
Frans 1+1
Jocke 0+2
MOM:
Ass. træner Frank var om nogen manden der bandt tingene sammen. Han iscenesatte sig selv og sine kædekammerater gang på gang og holdt et enormt højt niveau. Positive tegn her før slutspillet.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning