Herre 1: Kongeafslutning gav 3 point!

Michael Møller -

Det var forventet, at det ville blive tæt, men ingen havde nok regnet med den afslutning på kampen, kun 20 sekunder før tid.

Med tanke på opgøret i pokalen mod Vanløse, var det en klar plan, at køre Vanløse trætte, og derfor var der sat 3 kæder op fra start til fredagens friday night floorball.
Lidt et sats, da 3 af vores unge spillere skulle i aktion fra første fløjt. De gjorde det dog upåklageligt, og måske fik det faktisk den ønskede effekt, da Vanløse virkede godt trætte mod kampens afslutning.

Vanløses keeper var også spået en nøglerolle, og det må vi vist erkende han fik, som klart bedste spiller på banen!
Allerede fra start blev han testet, og Hafnias 3 kæder fik sat godt tryk på Vanløse af flere omgange. Vanløse er et hold der spiller med et tætpakket forsvar, og en hurtig omstilling, oftest med bolde til Peter “jeg rammer den uanset hvad” Thage, som også denne aften viste sine kvaliteter. Bagud 1-0, og så foran 2-1 efter Kock og Sune havde vist sig frem. Dejligt initiativ og i en periode hvor Hafnia virkede klar, med mange afslutninger på kassen. Vanløse virkede dog også klar og så absolut skarpe. Det betød at perioden kunne slutte 2-2.

Beskrivelsen var “godkendt” i pausesnakken, og de taktiske justeringer betød ændring fra 3 til 2 kæder. De unge havde gjort det super, men det var tydeligt at erfaringen ville afgøre denne kamp.
2. periode blev dog den dårligste for Hafnia. Det var svært at prikke hul på den byld der omgav Vanløse målet, og det endte hver gang med farligere chancer til Vanløse, på trods af mest boldbesiddelse af Hafnia. Hver 100 % chance tog Vanløses keeper sig sikkert af. Madsen sørgede i den anden ende for at holde Vanløse tilstrækkeligt fra fadet på de chancer de kom til. Vanløse fik nettet 2 gange i perioden, den ene på lækkerier med kanal på vores kaptajn og den anden på en god vending med bolden, som til sidst snyder Madsen i kassen.
Hafnias scoring viser måske endegyldigt, at vi var på rette vej, for efter et massivt pres omkring målet med flot etableret angrebsspil, kan Stig til sidst nærmest backspinne bolden over stregen og dermed 4-3 før sidste periode.

I 3. periode bliver det 5-3 til Vanløse, på et tidspunkt hvor man følte, at 5-6 mål måtte være på vej i Hafniafavør. 3. periode ejes nemlig af Hafnia. Skudstatistikken taler ikke for Hafnias skarphed, men dog for evnen til at skabe chancer – ufatteligt mange chancer!!!. Der blev danset quick step foran Vanløsemålet, og såvel keeper som forsvarsspillere (alle 5) kæmpede bravt for at holde bolden før stregen. Det lykkedes også skræmmende godt, lige indtil Lasse kan sætte en god aflevering fra Stig i kassen. Herefter rokeres der yderligere i kæderne, og 8 mand sættes til at løse opgaven om at vinde kampen.
Det bliver efter mere tryk mod Vanløses net, en klodset udvisning der giver overtal til Hafnia. Her viser gæsterne styrke og Joachim Solvang kan efter flere forsøg på Hjelm, stolper og streg, sende en afslutning hele vejen til lys på tavlen.
5-5 og et synligt såret Vanløsedyr kan gøre klar til FaceOff. Mere tryk fra Hafnias side giver en KÆMPE chance med næsten tomt mål, som Vanløse kan afgøre, men heldigvis med forbier som resultat. I stedet viser Joachim format og danser omkring sig selv, for til sidst at sende kuglen over benet på en storspillende Vanløse keeper.
Kampens sidste 20 sekunder ruller ud, og Hafnia kan på en dag med manglende skarphed, nyde sejren, de 3 point og fornemmelsen af at 3. periode er et godt våben at have i rygsækken.

Vigtigt at man også har evnen til at arbejde sejren hjem, på dage hvor det ikke er stolpe ind, men stolpe ud.

Nu er der friweekend næste uge, før sidste modstander i første omgang venter. FFK lægger gulv til tirsdagsfloorball. Her er vi klar igen, med arbejdshandskerne på, hagen holdt højt og logoet placeret tæt til brystet!

/Schow

 

Se Jockes kommentarer som matchvinder:
http://kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=43395

Se Kock, som også leverede en stor præstation, udtale sig om styrkeforholdet:
http://kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=43397

Sammendrag fra en tæt kamp:
http://kanalsport.dk/index.php/tv/clip_id=43394

5-6 (2-2, 2-1, 1-3)

MOM:
Det blev Madsen der fik hæderen. Han stod en flot kamp, og holdt flot niveau hele kampen igennem. Derudover var Sune runner up, efter en suveræn indsats fra sin backplads, og krydrede den tilmed med scoring.
POINT:
Stig 1+2
Jocke 2+0
Sune 1+1
Kobbe 0+2
Lasse 1+0
Kock 1+0
Werde 0+1

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning