Herre 1: Latinsk lammert…

Michael Møller -

10-4 (1-1, 4-1, 5-2)

Det var som bekendt svært, hvad man skulle forvente sig af dagens opgør. Et såret dyr fra Valby, kunne vise sig klar til at levere en jætteindsats og dermed gøre livet surt for de amagerkanske tropper.

Kigger man på tavlen efter 1.periode, så kunne man måske fristes til at tro, at de var kommet med gode chancer for at hive point med hjem.
Ser man på spillet var det dog en anderledes fortælling. På trods af Hafnia sjældent behandlede bolden med den respekt den lille hvide kugle fortjener, så var den på hjemmeholdets stave konstant. Med al respekt for dagens gæster, så var det svært at se hvordan de skulle få noget frem mod Madsen i målet.. Og dog! Der var alligevel et våben som kom i brug. Fra venstre back, iscenesatte gæsternes Bernsten alt hvad der skulle blive farligt på Hafnias banehalvdel, og det bliver også ham der åbner ballet efter en flot solotur.
Hafnia får reduceret inden perioden slutter, men stor ros til Valby keeperen der bød flot ind med store redninger. Det blev ikke så farligt som vi ønskede i 1. periode og presset skulle justeres en anelse, selvom enkelte Valbygutter mente at der var tryk på.

2. periode bød på hul på bylden kan man sige. Der var kommet meget mere plads i slottet foran keeperen hos gæsterne, eller også var det fordi bolden blev behandlet langt bedre end i første. Frans kommer på tavlen med sin første scoring i det danske, mens Kobbe med et trækskud i krydset og Jocke efter 2 assister fra Schow sætter scenen for en sikker sejr. Gæsterne byder også ind med en enkelt scoring efter, ja gæt hvem, Bernsten finder en fri springer på højrekanten, som sikkert sender kuglen under Madsen.
Der lugtede af en afgørelse og en med tunge cifre, men Valby holdt alligevel ved og flere scoringer blev det ikke til i perioden.
Parbo var kommet ind midtvejs og fik brændt en del energi af i det offensive.

3. periode bød på fight fra gæsterne og de viste at kampen skulle spilles gennem alle 60 minutter. Det var dog tydeligt, at Hafnia havde kørt gæsterne godt trætte, og deres forsøg på lange bolde frem på deres topforward gav også lige så lidt bonus som de andre perioder. Det der til gengæld virkede var to slagskud fra midten med svensk afsender. Det ene desværre i vores boxplay og dermed den kun 3. scoring i undertal for sæsonen.
I 3. periode begynder begge Hafniakæder endelig for alvor at finde hinanden langt bedre og de 5 scoringer der ryger på tavlen var en indikation af, at der tilsyneladende går lidt tid før folk er skudt varme. Kock tegner sig også for flotte scoringer, mens Helge og Werde leverede gode indsatser bagerst, efter de overtog pladserne fra Nørhave og Sune sidste lørdag.
Tid bliver der også til Elias og Christian der på kort tid fik vist sig flot frem, med stærkt pres og flere gode muligheder.
Da tiden forsvinder fra tavlen er der igen lagt 2-cifret til statistikken og et stort nederlag blev det til for oprykkerne.

Der går lidt for lang tid før vi får udnyttet og skabt muligheder der er store nok, men når det så er sagt, så ser det fornuftigt ud i anden halvdel af vores kampe.

Vi får brug for 2 gode halvdele, eller 3 stærke perioder når Vanløse på lørdag kommer på besøg.
Det er en must win for at holde fast i 2. pladsen, mens Vanløse kæmper om meget vigtige point i jagten på slutspillet.

/Schow

MOM:
Den unge dreng, med det barnlige ydre, den korrekt placerede midterskilning og det tørre trækskud, tog sig af titlen i dag. 4 point på kontoen til Kobbe, heraf 2 velplacerede hug i krydset og den rigtige energi i det offensive presspil, var klare indikationer på en stor indsats!
POINT:
Jocke 4+1
Schow 1+4
Kobbe 2+2
Kock 2+1
Frans 1+0
Stig 0+1
Parbo 0+1

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning