Herre 1: Når genopbygning og fastholdelse går hånd i hånd!

Michael Møller -

Hafnias eliteherrer fokuserer fortsat på, at bygge en stærk trup op, af spillere som brænder for holdet og spillere som dermed udgør holdet. Der er derfor ikke brugt ressourcer på at tilføre kapaciteter, der ikke ønsker at indgå som en ligeværdig del af truppen – med de pligter det medfører.

Jesper Schow er fortsat fast inventar i trænersædet, mens en anden Jesper med Frank til mellemnavn, igen overtager en rolle i trænerteamet, efter Rognerud der udelukkende koncentrerer sig om spillet på banen.
De to trænere har sammen spillet mange kampe i den danske liga, og udgør dermed et stærkt team, der har tankerne indstillet på de vigtige elementer både fremme og tilbage i banen, og vigtigst af alt, så kender de to ildsjæle den danske liga med alt hvad det indebærer.

Tanken om spillet er ændret tilbage til storhedstiden. Gladfloorball med tempo og uhyre målfarligt presspil skal være opskriften på sæsonens succes. Der kommer dermed meget mere af det seværdige, som det var for en del år siden, selvfølgelig med fortsat fokus på at give vores målmænd fornuftige vilkår i det bagerste.

Endvidere er det meningen at vores lovende ungdomsspillere, skal indgå i truppen på mere intensivt plan, end det var tilfældet sidste sæson. En modning i år, vil give dem mange skridt mod en fast plads i kamptruppen de kommende sæsoner.

Det sportslige mål er i år opjusteret til 2 semifinaler i henholdsvis Pokal og Danmarksturneringen.

Sæsonstart

Første træning er tirsdag d. 13. august 2024 i Sundby Hallen – Hal 3.

Vi glæder os til at se jer.

Træningstider for sæsonen 24/25:

Tirsdag:

18.00-19.30: Damer (Starter op d. 3. september)
19.30-21.00: Herre 2
21.00-23.00: Herre 1

Torsdag:

17.00-18.30: U11 & Øvrig Ungdom
18.30-20.00: Fælles Seniortræning