Det var jo ganske sikkert på forhånd, at placeringen for vores vedkommende, lå helt fast. Herlev derimod kunne sikre sig 3. pladsen med en sejr og dermed undgå de frygtede hunde.
Det virkede dog ikke til på Herlevs ageren, at de havde noget ønske om at tage kampen seriøst, for kun små 15 minutter brugte de på en opvarmning, der mest af alt lignede en træning i sommerferien. Den indstilling skal jeg da love for blev vendt fra kampens første fløjt.
Lad os starte med at konstatere at bolden er rund, i dag var den for mange Hafniaspillere MEGET rund. Herlev overtog kampen fra start, og spillede efter den opskrift vi havde sat for dagens menu. Afventende, solidt forsvarsspil og så kloge og hurtige kontringer. Herlev kommer også fortjent foran 2-0, uden Hafnia virker til at ville lege med.
2. periode starter Hafnia bedst, og leverer det bedste i kampen. Momentum er skiftet, og det virker til et muligt comeback. 1-2 ender perioden i Hafnias favør, hvor specielt skudstatistikken begyndte at se pænere ud med Hafnia briller.
3. periode begynder også fornuftigt, selvom Herlev igen kommer bedre med. Hafnia får udlignet i powerplay med en knastsliber fra Frank. Så begynder hat og briller ellers igen, og Herlev overtager de gode kontringer på baggrund af elendigt returløb og elendige pasninger. Et stort tagselv bord er stablet op for de dansk-svenske modstandere. Madsen tages ud, for at give plads til Simons debut i målet. Den slipper han rigtigt fornuftigt fra, men det må sandes at være for sent at ændre tingenes tilstand. Schow og Frank er kommet på tavlen igen i en periode hvor Herlev atter udnytter at Hafnia satser hovedløst. Et par baljer i tom kasse må også indkasseres, for at se Herlev stikke armene i vejret.
Det var en tydeligt skuffet træner der i omklædningen kunne ytre sine synspunkter. Specielt ærgrelsen på Benløse vegne, som nu ender som 4´er, på en baggrund der tydeliggjordes af mentalt kollaps.
Nu bruger vi lige lørdagen på at skamme os, og så er der slutspilsfloorball næste weekend. Det starter allerede på ugens træninger, hvor blikket rettes fremad og nye tanker tænkes.
/Schow
MOM:
Det var godt nok et svært valg… Madsen fik den, for en hård dag på kontoret, hvor han på ingen måde kan skyldes nederlaget.
POINT: (Update på hukommelsen – opdateres)
Schow 3+1
Frank 2+0
Sonne 0+1
Rogne 0+1
Matti 0+1